Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAAKON JARLS OG GAUTERNES NEDERLAG 271
Live: skaf mig min Brynje!» «Jeg kjender», tilføjede han ogsaa, «min Frændkone
Ragnhilds Sindelag for godt til ikke at kunne skjønne, at det ej vilde være Haakon
let at komme over hendes Sængestok, hvis han havde mistet Merket: men nu
vil alt være godt og vel mellem dem»1. Mange sagde da, at Jarlen ved denne
dristige Daad havde hevnet sit Nederlag. Kongen vendte endnu samme Nat
tilbage til sine Skibe, og begav sig ombord med en Deel af Hæren, medens de øvrige
forbleve i Land ved deres Vagtilde. Hos dem skal Haakon Jarl have indfundet
sig, forklædt som en gammel, pjaltet Betler, tilbudt sig at vise dem en Vej, ad
hvilken de kunde faa fat paa Jarlen, og derved lokket mange af dem i et Baghold,
hvorfra kun faa undkom2. Der tales ikke om at Harald gjorde noget Forsøg paa
at hevne dette Uheld, der vel ikke havde stort at betyde i Sammenligning med
den vundne Sejr. Det var vist heller ikke Haralds Plan, at vove sig videre
ind i et fiendtligt Land, aller mindst paa en saadan Aarstid, thi der indtraf en
saa sterk Frost, at Skibene paa en eneste Nat frøs inde, saa at man kunde gaa
paa Isen omkring dem; og kun med megen Anstrengelse og efter længere Tids
Forløb lykkedes det Nordmændene at hugge en Vaag op, gjennem hvilken de
kunde komme ud. I denne Tid nødtes de til at gjøre hyppige Strejftog i Land
for at skaffe sig Slagt, og hver Gang, heder det, mistede de en fem til ti Mand
formedelst Overfald af Haakon Jarl3. Det lader dog ikke til, at han eller Gauterne
gjorde noget Forsøg paa at angribe selve Skibene; derimod skal der være kommet
et Rygte om at Haakon skulde være dragen til S vit h jod for at samle en stor Hær,
med hvilken han og Kong Steenkil vilde anfalde Nordmændene, medens Kong
Sven besatte Elveløbet udentil; og dette Rygte skal have fremskyndet Haralds
Tilbagetog4. Forholder det sig saa, at Rygtet virkelig gik, var dog Rygtet selv
ikke desmindre usandt, thi Kong Sven tænkte i denne Tid aldeles ikke paa noget
Tog mod Harald. Og at saa vel Steenkil og Gauterne, som maaskee endog Haakon
selv, havde faaet nok af denne Kamp med Harald til at forsøge paa nogen ny,
viser sig aller bedst deraf, at Harald ikke oftere foruroligedes af noget Angreb
fra svensk Side, at Oplændingerne bleve aldeles overladte til sig selv, og at Haakons
Navn endog forsvinder af Historien, uden at man veed andet om ham, end at han
fremdeles nød stor Anseelse, og at hans Æt vedblev at blomstre i Gautland og
1 Det første Udsagn meddeles i den nys nævnte Bearbejdelse, det andet i Morkinskinna.
2 Denne List af Haakon Ivarssøn omtales alene i Morkinskinna. Usandsynligt er det i sig selv ikke,
men dette Slags Krigspuds hører saaledes til de staaende Forraad af Anekdoter derom, at Fortællingen
alene af den Grund bliver noget mistænkelig, hvortil ogsaa kommer, at den udelades i den anden
Bearbejdelse.
3 Ogsaa dette omtales alene i Morkinskinna.
4 Fremdeles efter Morkinskinna; den anden Sagabearbejdelse nævner intet Ord derom, ja fortæller
ikke engang, hvorledes Harald kom ud af Væneren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
