Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
YORK KAPITULERER
297
Men imidlertid havde Kong Harald Godwinessøn erfaret den norske Konges
Ankomst, og i Hast udrustet 7 Troppekorps, hvormed han ilede nordefter uden
at Fienden erfarede det mindste om hans Nærmelse. Om Søndagen, medens Harald
Haardraade og Tostig endnu vare i York, kom han til Tada eller Tadcaster,
sydvestenfor York, omtrent halvvejs mellem denne Stad og Leeds1. Her fylkede han,
som det heder, sin Hær, og herfra har han sandsynligviis holdt Øje med
Nordmændenes Bevægelser og plejet hemmelige Underhandlinger med sine Venner i
York, thi aldrig saasnart vare Nordmændene borte, og det var blevet mørkt om
Aftenen, førend han indfandt sig udenfor Byen med hele sin Hær, blev paa det
beredvilligste indladt af Borgerne trods det nys sluttede Forlig, og besatte strax
alle Porte og Veje, for at Nordmændene ikke skulde faa mindste Nys herom2.
Dette lykkedes ogsaa fuldkommen. Thi Mandag Morgen, efter tilendebragt
Dagverd, lod Kong Harald Haardraade blæse til Opbrud med en langt mindre Styrke,
end han vist ellers vilde have medbragt, dersom han havde haft mindste Anelse
om at hans Fiende laa i York med en sterk Hær, færdig til at overfalde ham. Han
bestemte nemlig, at i hver Svejt eller mindre Afdeling skulde af tre Mænd de to
følge med, og den tredie blive tilbage, saaledes at i alt en Trediedeel af Hæren
blev liggende for at passe paa Skibene, under Befaling af hans Søn Olaf,
Orknø-Jarlerne, og Eystein Orre; og de, som droge op med ham, toge ikke engang deres
Brynjer paa, men alene Skjold og Hjelm til Fors vars vaaben3, da det var godt
Vejr og hedt Solskin, og de selv desuden vare lystige og sorgløse, uden at have
mindste Anelse om nogen Fare. De var allerede komne over Stanford Bro, da de
i det fjerne saa Støvskyer hvirvle sig i Veiret, og under dem blinkende Skjolde
og hvide Brynjer. Kongen lod gjøre holdt, og spurgte Tostig, hvad dette kunde
være for en Hær. Tostig svarede at det vistnok saa ligest ud til at være Fiender,
men at det dog maaskee ogsaa kunde være endeel af hans Venner og Frænder,
gani . . . obsidibus 150 de Eboraca sumtis, ad naves repedarunt, relictis in eå de suis 150 obsidibus». Simeon
af Durham (Twysden S. 199) gjentager dette Ord til andet, kun at han paa første Sted nævner 500 (D),
ikke 150 (CL) Gisler. Denne Afvigelse maa dog vel alene ansees som en Skriv- eller Læse-Fejl.
Lappenberg har i sin «Geschichte Englands» I. 537 misforstaaet dette Sted som om Kongen ifølge Florents
efterlod i York alle de ham stillede 150 Gisler, ifølge Simeon 150 af de 500. Men at der her kim er Tale om en
gjensidig Udvexling af Gisler, ligger ej alene i Omstændighedernes Natur, men siges og udtrykkeligt af
Bromton (Twysden S. 959): «obsidibus interim utrimque datis». Vel er Bromton en meget yngre Annalist,
som her kim har udskrevet og epitomeret de ældre, men hans Fortolkning af deres Ord bliver dog altid
af megen Vegt.
1 Chron. Sax.
1 Chron. Sax. nævner kun at han om Mandagen drog gjennem York, men deraf følger ikke at han
jo allerede Søndag Aften kan være bleven indladt.
* At Nordmændene ingen Brynjer medtoge, siges ej alene i Sagaerne, men ogsaa hos fremmede
Annalister, som Marianus Scotus, og Saxo S. 555.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
