Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
HARALD HAARDRAADE
lænderne vare en Mængde faldne og deres Stridskræfter vare svækkede, netop i det
Øjeblik da det gjaldt at kunde opbyde saa stor en Styrke som muligt for at modstaa
den nordmanniske Hertugs længe væntede Angreb1. Heller ikke varede Sejrsglæden
længe. Førend Harald endnu havde forladt York, og kun faa Dage efter Slaget ved
Stanford Bro, kom et Iilbud fra Hastings, og meldte, at Hertug Villjam paa
Michels-messedagen (29 Septbr.) var landet der i Nærheden med 60000 veludrustede og
krigsvante Mænd. Harald maatte derfor øjeblikkelig ile sydefter med
Thingmanna-lidet og de Tropper som ej nødvendigviis behøvedes til Northumberlands Forsvar.
Han kunde ikke længer tænke paa at angribe Levningerne af den norske Hær ombord
paa Skibene eller hindre den fra at komme bort. Tvertimod maatte det være
ønskeligt for ham, at faa den afsted saa snart som muligt, for at den ikke siden skulde
slutte sig til hans Fiender. Derfor gav han Olaf, Haralds Søn, der nu tilligemed
Orknø-Jarlerne og Biskoppen førte Overbefalingen, Tilladelse til at drage uhindret
bort, imod at de edeligen lovede ham, herefter at vilde holde Fred og Venskab med
Anglerne. Men af alle de Skibe, Harald havde ført til England, var det kun 24, som
Olaf førte hjem. De øvrige vare enten tilintetgjorte eller maatte blive tilbage af
Mangel paa Mandskab, og have sandsynligviis kommet Harald Godwinessøn godt
tilpas ved hans Sø-Udrustning2. Kong Harald Haardraades Skatte, hvilke han her
Nordmand. Sammenligner man begge Læsemaader, synes det næsten som om Nedskriveren af C har
kjendt Texten i D, men har villet forøge den ved Tilsætninger, og derved er kommen til at forvirre
Udtrykkene, navnlig hiint begeondan, som han urigtigt har anbragt tvende Gange. Og derfor behøver man vel
heller ikke at lægge synderlig Vegt derpaa. Nu siger derimod Villjam af Malmsbury, at den Bro, hiin tapre
Nordmand forsvarede, var Stanford Bro; da nu Harald Godwinessøn kom fra York, og Nordmændene
mødte ham, maa Hovedkampen følgelig have staaet vestenfor Broen. Man kunde tænke sig Muligheden
af at Harald Haardraade først havde forsøgt at forsvare Broen, og at Hovedkampen først stod efter at
Englænderne havde forceret denne: dette synes ogsaa Villjam af Malmsbury og Henrik Huntingdon at
have antaget, men det maa dog forkastes, deels fordi det strider mod vore Sagaers omstændelige, og
vistnok authentiske Beretning om Kongens Dispositioner før Slaget, deels fordi det nemmeste for Harald
havde været at afkaste Broen, hvis det var hans Hensigt at forsvare sig bag Elven. Det er tydeligt, at
han er kommet over denne, og har mødt Englænderne paa den aabne Landevej, hvor han i Hast maatte
lade Hæren formere Karree for at værge sig mod Overmagten. Men derimod er det ikke usandsynligt, at
den sidste Akt af Striden, eller den saakaldte Orra-Rid, har staaet østenfor Elven, efter at Broen var
forceret. At Englænderne strax forfulgte Nordmændene til Skibene, er ikke rimeligt, og strider mod Sagaernes,
om end ikke udtrykkelige Udsagn. Naar det heder at flere af Nordmændene bleve opbrændte, kan dette
lige saa vel sigte til at enkelte indebrændtes i de Huse, hvortil de om Natten havde søgt Tilflugt. En Kamp
ved og om Skibene vilde Sagaerne vist ikke have forbigaaet, og de Skalde, der forherligede Olaf Kyrres
Bedrifter, vilde have besunget den.
1 At mange Englændere faldt, siges blandt andet udtrykkeligt af Ordrik, 1. c.
8 At Olaf medbragte 24 Skibe, siges i Kodex D af Chron. Sax. Florents af Worcester nævner 20 Skibe.
Schol. 84 til Mag. Adam III. 51 siger at alle Haralds 300 Skibe bleve tilbage. Morkinskinna, saa vel som
Fagrskinna Cap. 209, taler ikke om nogen Overeenskomst mellem Harald Godwinessøn og Olaf angaaende
Bortrejsen; der siges kun at Olaf, der ej havde forladt Skibene, drog bort med de tiloversblevne Folk. Hiint
nyere Tillæg i Chron. Sax. Kodex C kalder Olaf urigtigt «Hetmundus»; hvorledes den kommer dertil, kan
nu ej paavises.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
