Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
HARALD HAARDRAADE
sige modtage det, foregivende, at et, han tidligere havde faaet af en Islænding,
var saa daarligt at det gik itu under Sejladsen, saa at han nær var kommen til
Skade. Da spurgte Thorvard Kongens Svoger Lendermanden Eystein Orre, om
han vilde modtage Sejlet, og bad ham komme ombord og tage det i Øjesyn.
Eystein fulgte med, erklærede at han aldrig havde seet bedre Sejl, takkede ham for
Gaven, og bad ham besøge ham hjemme paa Giske til Vintren og see hvorledes
han der havde det. Thorvard kom imidlertid ikke, hvad enten han nu undsaa
sig, eller ej havde Tid; da Vaaren kom, gjorde han sit Skib rejsefærdigt, og sejlede
sydefter, langs Kysten. Men da han kom til Solskel paa Nordmøre1, fik han
ugunstig Vind, saa at han maatte lægge bi i flere Dage. En Dag kom en smuk
fuldt bemandet Skude roende hen til dem; en Mand i rød Skarlagens Kjortel,
der sad ved Roret, spurgte om Thorvard Kraakeneb var ombord; Manden var
Eystein Orre, der nu selv var dragen afsted for at opsøge Thorvard, om hvis
Afrejse han rimeligviis havde faaet Nys. Han bebrejdede Thorvard, at han ikke
var kommen til ham om Vintren, og lod ham nu ikke slippe, førend han fulgte
med i Skuden tilligemed saa mange af hans Folk, som han selv vilde. Da de kom
til Giske, fandt de et prægtigt Gjestebud beredt i den store og herlige Gaard.
Man sad længe om Aftenen og drak. Næste Morgen tidligt vilde Thorvard afsted,
men Eystein sagde at det endnu ikke tegnede sig til Bør, og vilde ikke høre om
nogen Bortrejse den Dag: man skulde kun overlade ham at passe paa Vejret.
Thorvard maatte blive, og Dagen tilbragtes i Lystighed. Ud paa Dagen lod
Eystein bringe frem en ny guldbesat Skarlagenskjortel og bad Thorvard
modtage den, ikke som Belønning for Sejlet, men som Vennegave, fordi han paa
Ey-steins Bøn havde forladt sit Skib, skjønt han laa paa Rejsen. Den følgende Dag
var der heller ingen Bør, og Thorvard maatte blive: Gjestebudet vedblev, og det
gik endnu prægtigere til end før. Nu kom Eystein frem med en Gave, der, som han
sagde, skulde være til Gjengjeld for Sejlet: det var en ypperlig Skarlagens Kappe
med det kostbareste graa Pelsverk: denne Kappe, meente han, overgik lige saa
meget alle andre Kapper, som Sejlet var bedre end alle andre Sejl. Morgenen
efter kom Eystein selv og vækkede Thorvard, for at underrette ham om Vinden
nu var god, og at han derfor ikke længer vilde opholde ham. Da man havde
spiist og drukket, og Thorvard vilde tage Afsked, sagde Eystein, at da Thorvards
herlige Gave ikke, som han fra først af havde bestemt, tilfaldt en Konge, men
1 Saaledes Sagaen. Det skulde ellers synes, som om Solskel paa Nordmøre, i 12 norske Miles lige
Afstand fra Giske, de Krumninger, Søvejen mellem Sundene gjør nødvendige, ikke medregnede, laa for langt
borte til at Eystein skulde have opsøgt Thorvard der, og at Stedet derfor er urigtigt nævnt i Stedet for
et andet nærmere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
