Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANERNES TOG TIL ENGLAND
351
af det følgende Aar (1069). Staden Durham blev stormet af en northumbrisk
Befrielseshær, og saa godt som hele den nordmanniske Befæstning nedsablet
(28 Januar), medens Eadgar Ædheling og flere northumbriske Høvdinger kom
med en Hær fra Skotland og satte sig i Besiddelse af York, hvis Indbyggere
aabnede sine Porte for dem. Villjam maatte i Hast ile derhen, og tvang vel
Eadgar og hans Mænd til at trække sig tilbage fra York, som haardt maatte bøde
for sit Frafald, men han kunde dog ikke fordrive dem fra Northumberland. Da
han var borte, nærmede de sig Staden paany, og skjønt de atter bleve slagne af
Vill jams Statholder, den krigserfarne Villjam Fitz Osbern, holdt de sig dog
fremdeles der i Egnen, oppebiende den danske Flaade, som nu hver Dag kunde væntes1.
Denne udeblev heller ikke, men den kom ikke saa tidligt, som man havde gjort
Regning paa. Den bestod af ikke færre end 240 Skibe, under Anførsel af Svens
to ældste Sønner, Harald og Knut, hans 20 Aar tidligere fra England f or j agne
Broder Aasbjørn, Thorkil Jarl, sandsynligviis en Sønnesøn af Thorkil høje, og
Biskop Christian af Aaros, Odinkar den yngres Søn. Sven skal ifølge den
nord-mannisk-engelske Forfatter Ordriks Vidnesbyrd have opbudt alle sit Riges Kræfter
til denne Udrustning; han skal have faaet Hjelpetropper fra Polen, Frisland,
Saxland og Sverige, ja endog fra Norge2, dog neppe fra Kong Olaf selv, men
1 Chron. Sax. Simeon af Durham, Florents af Worcester, ved Aarene 1067, 1068. De nærmere
Omstændigheder ved alle disse Fejder findes fuldstændigst og tydeligst beskrevne i Lappenbergs Gesch.
Englands, II. S. 30—87.
2 Ordriks Ord (Duchéne S. 513) ere her yderst merkelige. Efter fejlagtigt at have udgivet Sven for
en Søn af Hardeknut, siger han: «Denne (Sven) var saare mægtig; han sammensamlede alle sit Riges
Kræfter, hvorved han fra Nabo-Egnene og sine Venner tilvejebragte betydelige Hjelpekorps. Han
understøttedes af Polenia, Frisia og Saxonia. Ogsaa Leutecia sendte Hjelpeskarer for engelske Penge. I det
Land (Leutecia) var der en meget talrig Nation, som endnu i Hedendommens Vildfarelse ikke kjendte
den sande Gud, men dyrkede Odin (Guodeuen), Thor (Thur) og Frey (Frea) tilligemed andre falske Guder,
eller rettere Djævle. Folket var kyndigt i Kamp baade til Lands og Vands; og Sven havde ofte
overvundet det tilligemed dets Konge, og underkastet sig det. Stolt af saa mange Sejrvindinger vilde Sven
fremdeles skaffe sig Magt og Ære, og udrustede derfor den store Flaade mod Villjam». — At «Leutecia»
her ikke, som man ved første Øjeblik skulde antage, betegner de vendiske Liutitsers eller Liutikers Land,
synes allerede at følge deraf, at Sven ikke havde underkastet sig Liutitserne lige saa lidet som dette
vendiske Folk tilbad Odin, Thor og Frey. Det er derimod tydeligt, at Ordrik ved «Leutecia» har tænkt
paa Staden Ljodhuus, Ljudhuus (i tydsk Form Liut-hus) i Vestergautland, og forvexlet Stadens Navn
med Landskabets, hvilket saa meget lettere kunde skee, som Ljodhuus var den eneste Havn i Gautland
der stod i Forbindelse med Vesterhavet, og fra hvilken sikkert alle de Skibe, der bragte Sven
Hjelpetropper fra Sverige, ere udløbne. Der omtales vistnok heller ikke ellers i Historien, at Sven har behersket
enten Sverige eller Gautland, men vist er det dog, at han baade havde Besiddelser og mange Forbindelser
der, saa at han altid maatte have kunnet skaffe sig, og vist har skaffet sig, Hjelpetropper derfra; navnlig
maa man her erindre Haakon Ivarssøn, der baade var dansk og gautsk Jarl, og, for saa vidt han endnu
levede, hvad der (se nedenfor Side 355) er højst sandsynligt, rimeligviis deeltog i Toget, og da havde
baade svenske og danske Krigere med sig. Derhos er det heel sandsynligt, at Sven ikke har været ledig
Tilskuer ved Urolighederne i Sverige, men ogsaa er optraadt som Tronprætendent. Ordrik nævner ikke
Nordmændene i hiin Opregnelse af Svens fremmede Hjelpetropper, men omtaler dem kun lejlighedsviis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
