Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN DANSKE KONG KNUTS DRAB OG HELLIGHED 365
været opdragen ved det danske Hof1. Den nye Konge i Danmark nærede ingen
saadan højtflyvende Plan, som at angribe England. En Hungersnød, efter hvilken
han endog selv fik Øgenavn, plagede Landet og lammede dets Kræfter; den
almindelige Elendighed og Misfornøjelse gjorde ethvert Krigstog til fremmede Lande
umuligt, om endog Tanken derom — hvad man dog neppe kan formode — var
opstaaet. England indtog heller ikke saa truende en Stilling, som før, thi den
vældige Villjam omkom Aaret efter Knut Svenssøns Død ved et Ulykkestilfælde
under en Fejde med Kong Philip af Frankrige (7de Septbr. 1087), og Nordmandie
skiltes fra England ved at tilfalde hans ældste Søn Robert, medens det sidste
tilfaldt hans anden Søn Villjam. Og ikke nok hermed, kom ogsaa Brødrene selv
i Fejde med hinanden, da den ærgjerrige Robert, ophidset af sine Vasaller, ej
vilde lade Villjam i rolig Besiddelse af England2.
Skotland, hvor Mælkolm, Duncans Søn, kaldet Ceanmor (d. e. Storhoved)3,
ved engelsk Hjelp var kommen i Besiddelse af Regjeringen, havde i denne Tid
mere Aarsag til at frygte Angreb fra Norge, end Magt til at forurolige det. Ikke
engang i Orknøernes Anliggender synes Mælkolm at have blandet sig, uagtet han
i nogle Aar var gift med Jarlernes Moder. Ved dette Giftermaal var det vistnok,
som ovenfor nævnt, Mælkolms Hensigt at tilvende sig Indflydelse over Jarlerne,
og saaledes igjen over deres skotske Frænder af den macbethske eller ruairiske
Æt, der, som man seer, endnu en Tidlang gjorde ham Herredømmet over
Nordskotland stridigt, ja endog førte Kongenavn. Thi vi erfare, at Mælsnechtan,
Lulachs Søn, kaldte sig Konge af Moray, og at Mælkolm i Aaret 1077 overfaldt
ham, fangede hans Moder, hans bedste Mænd og alle hans Skatte, medens han
selv med Nød og neppe undkom4. Ikke før end aatte Aar senere (1085) omtales
Mælsnechtans, den saa kaldte Konge af Morays, Død5. Det lader saaledes til,
at Mælkolms Regjeringstid var deelt mellem Fejder mod de nordskotske eller
piktiske Høvdinger og Krige med de engelsk-nordmanniske Konger, hvilke især,
som vi have seet, bleve hans Fiender efter at han havde egtet Margrete, Eadgar
Ædhelings Syster, og derved var dragen ind i det gamle wessexiske Kongehuses
Interesser. Om Ingebjørg Jarlemoder da var død, eller han havde forskudt hende,
nævnes ingensteds; det synes imidlertid, som om han fremdeles maa have haft
fælles Interesse med hendes Sønner. For øvrigt nævnes der ingensteds om, at
1 Fagrskinna, Cap. 221, siger vel at Olaf giftede sin Syster Ingegerd med Kong Olaf Svensson i
Danmark, men dette behøver ikke at tages i anden Betydning, end at han gav sit Minde til Giftermaalet.
8 Se herom Lappenbergs Gesch. Englands, II. S. 162—174. 8 I Orkn. Saga kaldes han «Langhals».
4 Chron. Sax. ved 1077. Skade, at der her findes en Lakune, ellers vilde man af dette Sted kunne
faa merkelige Oplysninger om disse Begivenheder.
5 Ulster-Annalerne, ved 1085.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
