Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUDRØD HARALDSSON PAA MAN OG I DUBLIN 367
Dagen efter gav han sine Krigere Valget, om de vilde dele Man imellem sig og
bosætte sig der, eller heller plyndre alt Løsøre som fandtes der, og vende tilbage
til deres Hjem. De valgte det sidste, dog bleve nogle1 tilbage hos ham, mellem
hvilke han uddeelte den sydlige Deel af Øen; de tiloversblevne af Manboerne
fik derimod beholde den nordlige, dog begge Dele saaledes at ingen skulde
besidde noget som helst Stykke Land med Odelsret, hvorfor ogsaa den hele 0
sidenefter har tilhørt Kongen alene, og alle Indtægter deraf ene tilfaldt ham2.
Den samme Gudrød underkastede sig ogsaa Dublin og en stor Deel af Leinster.
Og Skoterne tæmmede han saaledes, at ingen, der byggede et Skib eller en Baad,
vovede at slaa tre Jernsøm deri. Han herskede i sexten Aar, og døde paa Øen
II, efterladende tre Sønner, Lagmand, Harald og Olaf». Her fremtræder Gudrød
aabenbart som en Heros, til hvilken Folkesagnet paa Øen henførte dens
fornemste historiske Minder, og hvis Navn det rimeligviis satte i Forbindelse med
Begivenheder, ældre end denne Tidsalder, hvori han skulde være fremtraadt.
Navnlig synes dette at maatte gjelde om Odelsrettens Inddragning, der nærmest
hører hjemme i Erobrings- og Kolonisations-Tiden, eller det 9de Aarhundrede,
og derfor vistnok er at henføre, ikke til den Gudrød, der herskede i det Ilte
Aarhundredes anden Halvdeel, men til en ældre Gudrød, af hvilket Navn vi i det
mindste have seet een tidligere Konge paa Man3. Maaskee ogsaa at det er en
ældre Kong Gudrød, hvem Tilnavnet Crovan egentlig tilkommer. Hermed er
det imidlertid ikke sagt, at alt, hvad der ovenfor berettes om Gudrød, er
fabelagtigt. De egentlige Hovedbegivenheder synes at være historiske. At der ved
den her angivne Tid virkelig herskede en Konge paa Man ved Navn Gudrød,
som efterlod en Søn ved Navn Lagmand, bekræftes i vore Sagaer4. Af de irske
Annaler erfare vi ligeledes, at efterat Diarmid Mac Mælnambo, Konge af Leinster,
i Aaret 1052 havde fordrevet den ovenfor omtalte dublinske Konge Margad
(Each-margach) Ragnvaldssøn, beherskedes Nordmændene i Dublin en Tidlang saavel
af ham, som af hans Søn Murchad, om hvem der fortælles, at han i Aaret 1060
gjorde et Tog til Man, overvandt Ragn valds Søn (hans Navn nævnes ikke), og
tvang Øen til at betale Skat5; men efterat Murchad var død før Faderen 1070,
og denne selv var falden i et Slag 1072, fremstaar som Konge i Dublin en
1 Disse kaldes i Chron. Manniæ «insulani» i Modsætning til Mannenses. «Insulani» maa her enten betyde
«Beboerne af Øerne» (d. e. Syderøerne) i Almindelighed, eller og, hvad der maaskee er rigtigst, Beboerne
af «II» eller «Isla».
1 I Originalen staar der vistnok ikke udtrykkeligt «Odelsret», kun «jus hereditarium», men at det er
den, som menes, bliver dog aldeles tydeligt ved Sammenligning med hvad der berettes om Harald
Haar-fagre, Torv-Einar og Thorgisl. Se ovenfor B. II. S. 79, 104, 151.
8 F. Ex. den oven omtalte, i Aaret 989 faldne Gudrød Haraldsson, se B. III. S. 181.
4 Magnus Barfods Saga Cap. 2. 5 De 4 Mestres Annaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
