Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
OLAF HARALDSSON (KYRRE)
Uagtet Olafs Regjering var saa fredelig, og frembød saa lidet Stof, der egnede
sig til at besynges af Skaldene, ere dog ogsaa hans Bedrifter forevigede af den
oftere omtalte berømte islandske Skald Svein Herdisessøn (Hallarstein) i en egen
Draapa, der var kunstigt indrettet med Stev, og som i sin Tid synes at have
været meget beundret. Flere Vers af denne citeres i Sagaen; den begyndte, som
man seer, allerede med Toget til England og Stanford-Slaget1, handlede siden om
den danske Krig, og endelig om Olafs Gavmildhed, fredelige Regjering og prægtige
Hofholdning. Stevet eller Omkvædet, der indflettes efter visse Mellemrum, lyder
saaledes: «den storsindede Olaf veed at han er den aller bedste Fyrste, som
nogensinde er fød under Solen»2.
39. Mag. Adams Skildring af Forholdene i Norge.
Førend vi gaa over fra Olaf Kyrres Regjeringstid til hans urolige Efterfølgers,
er det af megen Interesse, i sin Heelhed at betragte den Skildring, som den
samtidige Forfatter Mag. Adam af Bremen, med hvem vi her maa tage Afsked, giver
af Forholdene i Norge paa sin Tid. Adam, der, som man formoder, havde hjemme
i den sydligste Deel af Saxland, kom i Aaret 1068 til Bremen, hvor han blev
modtagen i Kannikernes eller Chorbrødrenes Tal; i et Brev, udstedt af
Erkebiskop Adalbert den lite Juni 1069, nævnes han blandt Vidnerne som Magister
Scholæ3. Kort efter besøgte han, som vi allerede tidligere have nævnt, den danske
Konge Sven Ulfssøn, der modtog ham paa det venligste, og gav ham en Mængde
Oplysninger om de historiske og geographiske Forhold i Norden. Disse
Oplysninger, saa vel som andre, han andensteds fra samlede, og hvoraf han i Bremen
selv havde Adgang til at erhverve de fleste fra første Haand, benyttede han til
sit Verk «de Hamburgske Erkebiskoppers Bedrifter», hvilket, skjønt egentlig
bestemt til at være Personalhistorie, dog kan ansees som en fuldstændig
Kirke-historie for Norden lige fra Ansgar indtil Adalberts Død, og som derved
nødvendigviis ogsaa kommer til at indeholde en Mængde verdslige Begivenheder.
Man erfarer af Verket selv, at han sluttede det omkring 1075; det er dediceret
til Adalberts Eftermand Liemar4. Det er inddeelt i fire Bøger, af hvilke de tre
1 Der citeres nemlig i Harald Haardraades Saga Cap. 15, Snorre 88, et Vers om Kampen med Morker,
med en Deel af det til Olafsdraapen horende Stev: «riklundaQr veit undir».
2 Nemlig «Ölafr borinn sölu — sik beztan gram miklu — riklundaör veit undir». Se overhoved om
Stein Scripta hist. Isl. III. S. 224 flgg., jvfr. ovenfor B. III. S.214. Ogsaa Stuf blinde synes at have besunget
Olaf; der citeres i det mindste et Vers af ham, om hvorledes Olaf lod enhver drikke med hvem han vilde,
Olaf Kyrres Saga Cap. 4, Snorre Cap. 3.
* Staphorst, S. 437, hvor dog Brevet urigtigt er henført til 1068, se ovenfor S. 374.
4 Om Mag. Adam og hans Verk, se Fortalen til Lappenbergs Udgave.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
