- Project Runeberg -  Det norske folks historie / V /
418

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

418

OLAF HARALDSSON (KYRRE)

Om dets Beliggenhed og Størrelse har jeg allerede nævnt noget hvor jeg behandlede
Sverige1; nu tilføjer jeg særskilt, at det i sin Længde strækker sig mod det yderste
Norden, hvoraf det og har sit Navn. Det begynder ved de fremragende Skjær
i det Sund, der kaldes Beltes-Sundet2; derpaa bøjer det sin Rygning mod Norden,
og efter at have strakt sig i en Bue langs det brusende Ocean, begrændses det af
de riphæiske Bjerge3, hvor den trætte Verden ophører. Nordmannia er formedelst
sine barske Fjelde eller sin alt for sterke Kulde det ufrugtbareste af alle Lande,
og alene skikket til Fædrift. Kvæghjordene plejer man derfor her paa Arabernes
Viis længe at gjæte i Ørkenerne4. Kvæget giver saaledes alle Livsfornødenheder,
idet Melken tjener til Føde, Ulden til Klæder. Men derfor opfostres her ogsaa
de tapreste Krigere, der, ikke blødgjorte ved den større Luxus, Kornavlen
medfører, oftere paaføre andre Krig, end de selv forulempes af andre. Uden
Misundelse bo de sammen med deres Naboer Sviarne; men derimod angribes de
stundom, dog ej ustraffet, af de lige saa fattige Daner. Og paa denne Maade
tvungne af Mangel paa Livets Nødvendigheder, gjennemstrejfe de hele Verden
paa Vikingetog, og hjembringe det rigeste Bytte, hvorved de opholde Livet trods
deres eget Lands Mangel5. Men efter at de have antaget Christendommen og
ere gjennemtrængte af bedre Lærdomme, have de nu lært at elske Freden og
Sandheden, at nøjes med sin Fattigdom, ja snarere at adsprede det samlede, end
som før at samle det adspredte. Og skjønt de alle fra først af dyrkede
Troldmændenes skjendige Kunster, bekjende de nu i Eenfoldighed med Apostelen den
korsfæstede Christus. De ere ogsaa de nøjsomste af alle Mennesker, og lægge

skriver sig fra den samme Kilde, hvorfra den strax efter følgende Skildring af Vikingevæsenet er hentet,
og som øjensynlig tilhører det 9de eller 10de Aarhundrede. Her har Scholie 139 ellers dette merkelige
Tillæg: «Fra hine Nordmænd, der bo hiinsides Danmark, kom hine Nordmanner, der bebo Frankrige, og
fra dem igjen har Apulien nu nylig faaet «det tredie Sæt Nordmanner».

1 Nemlig ovenfor i Cap. 21, hvor det heder: «For dem der have tilbagelagt Danernes Øer, aabenbarer
sig en anden Verden i Sverige eller Norge, der ere de to videste Riger i Norden og næsten ubekjendte for
vor Kreds. Herom har den saa indsigtsfulde Danekonge fortalt mig, at Norge neppe kan gjennemrejses i
een Maaned, og Sverige neppe endog i to. Dette, sagde han, prøvede jeg selv, da jeg nylig vinder Kong
Jakob var paa Krigstog i hine Egne, hvilke begge indsluttes af de højeste Fjelde, dog især Norge, der med
sine Alper omgiver Sverige».

2 Fretum Balticum. Ved fretum mener Adam dog her nok mere «Sø» eller «mindre Håv», modsat
Oceanet; og han regner, som flere ældre Forfattere, Kattegattet med til Belte-Havet. Saaledes og Ottar,
hvor han lader den store Bugt (Østersøen) aabne sig søndenfor Skiringssal.

3 Dette Navn har Adam hentet fra de ældre romerske Forfattere, som han har benyttet, og oftere
nævner.

4 Her sigtes aabenbart til de store Græsgange paa Højfjeldene, som Hardanger vidden o. a. 1.

5 Alt dette, om Norges Mangel, Nordmændenes Haardførhed, Fejder med Danerne og Vikingetog er
aabenbart hentet fra Beretninger, afgivne af de ældste Missionærer paa Ansgars og hans nærmeste
Efterfølgeres Tid. Om man ej kunde see det af andet, viser det sig deraf at han selv strax efter vidtløftigt melder,
hvorledes alt er blevet anderledes efter Christendommens Indførelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/5/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free