Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STEIGAR-THORES OPSTAND
437
bie Magnus, men styrede over Fjorden til Vagn vik, lode der Skibene i Stikken, og
droge til Lands over Fjeldet, hvor Thore, der var gammel og meget feed, maatte
lade sig bære paa en Bør ned til Thexdalen i det saakaldte Seljehverv1. Her
samledes igjen flere af de adspredte Skarer, og der skaffedes Skibe til Veje. Man maa
endog antage at flere af Oprørerne allerede havde Skibe liggende der i Nærheden,
f. Ex. ved Gjøsund eller Vallersund, da det udtrykkeligt siges at Thore gik ombord
paa et stort og godt Skib, som han havde ladet bygge. De toge Vejen til
Haaloga-land og styrede lige op til Bjarkø, hvor Jon Arnessøn og hans Søn Vidkund, som
just da vare hjemme, maatte tage Flugten over Hals og Hoved, medens Thores Flok
røvede alt Løsøre, og brændte Gaarden op tilligemed et godt Langskib, der
tilhørte Vidkund2. Da Skibet, efter som det fortæredes af Luerne, heldte over til
Bagbord, raabte Thore spottende: «bedre til Styrbord, Vidkund!» Jon og Vidkund
rejste sydover Dag og Nat, indtil de traf Magnus, som da enten stod i Begreb
med at drage nordefter for at forfølge Oprørsflokken, eller allerede var paa Vejen.
Thore og Sven maa ikke have gjort Regning paa, at Magnus vilde umage sig nord
efter dem, da ogsaa de efter Ødelæggelsen i Bjarkø atter styrede sydefter, og
saaledes droge Magnus lige i Møde. Overalt, hvor de kom frem, plyndrede de.
Endelig fik de Øje paa Magnus’s Flaade, dog ikke førend de vare komne heelt til det
Strøg, der kaldtes Harm-Fjorden, omkring Torget og Brønø. Da de ikke vovede
at binde an med Kongens Overmagt, flygtede de hver til sin Kant; Sven styrede
ud til Havs, nogle ind i Fjorden, og Thore og Egil tilbage forbi Velfjorden, indtil
de naaede Esjetun paa Havnøen, hvor de gik i Land, i den Tanke at det var
Fastland. Men Magnus havde faaet Øje paa dem og satte efter dem, og da hans Flaade
nærmede sig Øen, blev Thores Mænd, der nys havde sammenlignet deres Skib
med Ormen lange, og sig selv med dens Besætning, saa forskrækkede at de alle
løb deres Vej, og lode Thore og Egil alene blive tilbage paa Skibet. Thore bad nu
ogsaa Egil at frelse sig ved Flugten; «det er stor Skade», sagde han, «om en saa
brav og dygtig Mand som du skulde miste Livet». Egil svarede: «der er just ikke
alt for mange tilbage, om jeg ene bliver hos dig3». Da Kongens Skibe lagde til,
1 Navnet Thexdal er endnu til paa en Gaard i denne Dal, ved en Bugt indenfor Vallersund. Thore
maa aabenbart have taget Vejen fra Vagnvik over til Vandet Thorkvitlan og Skogdalselven; derfra over
Olshøjfjeldet til Raak inderst i Skjøren, og herfra igjen over til Gjølge, samt langs Gjølge- og
Thexdals-Vandenes lille Vasdrag til disses Udløb nedenfor Thexdal Gaard.
2 Et, som det synes, samtidig af Folket digtet Vers anføres herom i Sagaerne, Magnus Barfods Saga
Cap. 6. Fagrskinna Cap. 227.
3 Endog Hrokkinskinna og Hryggjarstykke (Magnus Barfods Saga Cap. 7) lade Thore her kalde Egil
«Maag»; ligesaa Morkinskinna, der endog tilføjer, som Egils Ord: «ikke monne din Datter vente, at jeg
skulde flygte fra dig». Dette seer virkelig ud som om Morkinskinnas Nedskriver har anseet Egil for Thores
Svigersøn. Det maa derhos merkes, at Morkinskinna, ved tidligere at omtale ham, ikke tilføjer noget
29 — Munch: Det norske Folks Historie. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
