Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454
MAGNUS OLAFSSØN (BARFOD)
Graadrøst bort», afbrød Kongen ham. «Jeg negter ikke», vedblev Gisl, «at jeg i
Vaar længe har luret paa Gjawald; to Gange havde jeg Lejlighed til at dræbe
ham, men den ene Gang undlod jeg det af Ærbødighed for Kirken, den anden
Gang formedelst Noon-Ringingen, hvilket vel er Aarsag til, at Noon-Ringingen
nu ogsaa har frelst mig fra Døden. Men jeg har digtet et Kvæde om eder, og
vilde gjerne at I hørte paa det». «Kvæd det, om du vil», svarede Kongen. Gisl
fremsagde det frimodigt, men der var ikke stor Skaldskab deri. Gisl vendte sig
nu til Teit og sagde: «I have udviist megen Manddom i eders Ferd mod mig, men
nu vil jeg ikke længer sætte eder i Fare; jeg vil overgive mig i Kong Magnus’s
Vold, og bringe ham mit Hoved». «Som du vil», svarede Teit. Da lagde Gisl
Vaabnene fra sig, gik over Motfjelerne (Skrankerne), lagde sit Hoved i Kongens
Knæ, og sagde: «gjør nu med mit Hoved, som I synes: jeg er eder takskyldig,
hvis I skjenker mig det, og gjør mig til den Mand, I finder passende». Kongen
svarede: «raad selv for dit Hoved, indtag Gjawalds Plads ved Bordet, og forret
den samme Tjeneste som han. Denne Naade viser jeg dig, fordi min Ven
Gjav-vald selv bad mig derom. Men 8 Islændinger skulle gaa i Borgen for dig; for
Gjawalds Drab bestemmer jeg 16 Merker Guid, af hvilke jeg dog for dit
Vedkommende eftergiver det Halve, men hver af de 8 skulle betale 1 Mark». De
takkede Kongen for denne Dom, og bleve saaledes forligte. Kongen henvendte
sig nu særskilt til Jon Prest, roste hans Tale, som han sagde bar Præget af at
komme lige fra Gud selv, og bad ham indslutte ham i sine Bønner, der vist maatte
have stor Vegt hos Gud, eftersom det lod til at hans og Guds Vilje ganske faldt
sammen. Jon lovede det. En Dag senere, da Jon gik paa Gaden, blev han ogsaa
kaldt ind til Sigurd Ullstreng, der laa syg. «Jeg veed ikke hvorledes det er, Prest»,
sagde Sigurd, «om dine Ord have bidt mig, thi jeg er syg, og vilde gjerne at du
sang over mig». Jon gjorde saa, og signede ham. «Dine Ord have i Sandhed en
sterk Virkning, baade de haarde og de gode», sagde Sigurd, «thi nu føler jeg mig
vel». Det paastaaes, at Jon ved denne Lejlighed paalagde Sigurd som Pønitens
at oprette et Kloster paa Nidarholmen og skjenke saa meget Gods dertil, at
Stiftelsen godt kunde bestaa. Vist er det, som vi nedenfor ville see, at Sigurd
oprettede Klostret, og det er derfor slet ikke usandsynligt, at Jon kan have taget
dette Løfte af ham, især da et Kloster-Anlæg paa denne Holm allerede tidligere
havde været forsøgt, maaskee med Bistand af Sigurds Fader eller Farfader, og han
selv desuden synes at have været en barnløs Mand. Sigurd skjenkede ogsaa Jon
gode Gaver, og de skiltes ad som Venner. Siden rejste Teit og Jon tilbage til Island1.
1 Magnus Barfods Saga, Cap. 15—19. Jon Agmundssøns (utrykte) Saga. Thormod Torvessøn (Hist.
norv. III. S. 435) saa vel som Müller (Sagabibliothek III. 398) siger urigtigt at denne Fortælling findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
