Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466
MAGNUS OLAFSSØN (BARFOD)
bleve desuagtet heel forfærdede ved at see de store fremmede Skibe nærme sig;
der blev raabt til Vaaben, og en stor Hær samlede sig under Anførsel af begge
Jarler, for ved Vaabenmagt at hindre Magnus fra at lande. Der begyndte nu
en heftig Kamp, som dog for det meste blev ført med Skud- og Kaste-Vaaben,
da Nordmændene vare ombord paa Skibene, Nordmannerne stode paa Kysten1.
Den fromme Magnus, Erlend Jarls Søn, var ombord paa Kongens Skib, da denne
havde gjort ham til sin Skutelsvend. Da Kampen begyndte, og de øvrige væbnede
sig, satte han sig ganske roligt ned i For-Rummet, uden at foretage sig noget.
Paa Kongens Spørgsmaal, hvad det skulde betyde, svarede han, at han havde
intet udestaaende med de Mænd, mod hvilke man her skulde kæmpe, og at han
derfor ej vilde deeltage i Striden. Kongen sagde da, at hvis han ej torde slaas,
skulde han gaa ned under Dækket og ikke ligge i Vejen for Folk, især da hans
Troskab nok ikke var at lide paa. Men Magnus tog en Psalter, og blev siddende
paa Dækket under hele Slaget, uden mindste Dække mod Pile- og Skud-Regnen,
idet han den hele Tid sang Psalmer. Han viste saaledes, at det ikke manglede
ham paa Mod2. Hugo af Shropshire, der var kommen ned til Stranden førend
Hugo af Chester, ordnede sine Krigeres Rækker, idet han paa sin raske Hest red
frem og tilbage foran dem, endog lige ud i Fjæren, uden at endse de fiendtlige
Pile og Spyd; thi han var brynjeklædt fra Top til Taa, uden noget andet bart
Sted paa sit hele Legeme, end Øjnene. Kong Magnus, hvis Skib laa nærmest
Land, stod imidlertid i Forstavnen og skød med Haandbue mod Fienden. Ved
at see Hugo nærme sig, sagde han til en haalogalandsk Bueskytte, der stod ved
hans Side, at de begge paa een Gang skulde skyde hver sin Piil imod Jarlen: det
skede, og begge Pile rammede ham i Ansigtet saa tæt ved hinanden at man ej
kunde see, hvilken der var Kongens og hvilken Haalogalændingens. Den ene Piil
traf Næseskjermen paa Jarlens Hjelm, saa at den lagde sig til Siden, den anden
derimod gik ind i Øjet og ud gjennem Nakken, saa at Jarlen styrtede død ned
i Vandet. «Låt hlaupa!» raabte Magnus3 og fortsatte Kampen, indtil Nordman-
sætningen paa et nys ankommet Skib, saa længe den indbyrdes Handel stod paa, sees af den gamle
Bjarkø-Ret Cap. 173 (Norges gamle Love I. S. 335). Her staar nemlig: «Alle de Pengebøder, der falde efter Sager,
som opstaa ombord, deles halvt mellem Styremanden og Kongen, undtagen Thegngjeld, der tilkommer
Kongen alene paa det Sted, hvor de bryde sin Last fuldstændigt, hvis denne Konge er christen — da nemlig
Reidemændene skulle paatale alle Sager ved Bryggesporden —, og de have et rødt Skjold oppe den hele Tid,
da de ligge ved Land.
1 Ordrik nævner som Stedet, i hvis Nærhed Kampen foregik, Klippen Dagannoth, hvor Hugo af Chesters
Statholder, Markgrev Robert af Rhuddlan, havde opført en Borg (S. 768 jvfr. 670).
2 Orkneyinga Saga S. 110. Dette kunde vel ogsaa udlægges som et Tegn paa Orknø-Jarlernes
hemmelige Sympathier og Forstaaelse med det engelske Parti i Skotland.
3 Saaledes Giraldus, Itin. Cambr. 867, der omtaler Hugos Fald paa denne Maade: «Paa Anglesey
findes en Kirke, helliget St. Tefredauc. Da Hugo, Jarl af Shropshire, tilligemed Jarlen af Chester, engang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
