Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LENDERMÆND OG ANDRE HØVDINGER I NORGE 3
have været saa stor, som den blev i de følgende Aarhundreder. Hovedet for dens
haalogalandske eller bjarkøske Green var Erling i Bjarkø, Vidkunn Jonssøns Søn,
men da han aldrig nævnes som Deeltager i de Tiders Begivenheder, maa han
have været en fredelig Mand, der levede stille hjemme paa sin Gaard1. Imidlertid
er det tydeligt nok, at ogsaa denne Green ivrigt sluttede sig til Magnus’s Parti.
En mægtig Mand derimod, hvis Hengivenhed for Erling og Magnus maatte
ansees for temmelig tvivlsom, var Blindheime-Ættens Hoved, Jon HalJcellssøn.
Saavel han og hans Broder Simon som hans Fader Hallkell Huuk, havde i sin
Tid staaet paa Kong Eysteins Parti, men Gregorius Dagssøn havde lokket begge
Brødrene over til Kong Inge, med hvem ogsaa Simon faldt i Slaget ved Oslo.
Jon og Simon vare gifte med hver sin Datter af Kong Harald Gille. Efter Inges
Død havde der været Spørgsmaal om at tåge Simons Søn Nikolas til Konge og
gjøre Jon til Overanfører, men denne havde bedet sig undskyldt. Alligevel havde
Erling skakke anseet det raadeligst at sikre sig den unge Nikolas, ved at lade
ham gribe paa Jons Gaard og bringe ombord paa sit Skib, da han drog mod Haakon
Herdebreid. Dette, saavel som Nikolas’s mistænkeligt udseende Drab i Slaget ved
Sekk havde, som man seer, og som det i og for sig var rimeligt, vakt Jons Mis
nøje, og vi finde ham derfor det følgende Aar paa Sigurds Markusfostres Parti,
da han blev fangen af Kong Magnus’s Mænd, men fik Fred, vistnok ved atter
at love Erling og Magnus Troskab. Fra den Tid af maa han ansees for en af
Magnus’s Tilhængere, men neppe en, paa hvis Troskab man i Farens Stund kunde
gjøre sikker Regning. Dette viste sig ogsaa siden efter, og overhoved synes han
at have været en Mand, der nærmest havde egen Fordeel for Øje, uden med Iver
at slutte sig til noget Parti.
Som Erlings fornemste Støtte blandt Lendermændene i den nordligste Deel
af Landet maa man ansee Nikolas Sigurdssøn paa Steig, almindeligviis kaldet
Nikolas Skjaldvarssøn, fordi hans Moder Skjaldvar var en Halvsyster af Magnus
Barfod. Hans egentlige Hjem og Hovedsæde var, ligesom Faderens, Steig i Engel
øen paa Haalogaland, men han opholdt sig ogsaa ofte og længe i Nidaros, hvor han
ejede Gaard, og havde megen Indflydelse. Nikolas havde ligeledes været nævnt,
da der efter Kong Inges Død var Spørgsmaal om at opstille en Anfører for Lender
mændspartiet, men han havde raadet til, helst at vælge en Mand af Konge-Æt,
og kort efter lagde han noksom sin Hengivenhed for Erling og Magnus for Dagen
ved at gjøre Ende paa Sigurd Markusfostres Opstand, idet han slog ham og Foster
1 Erling omtales kun i Slægtregistret i Fagrsk. Cap. 215. Da det i Sverres S. Cap. 74 heder, at
hans Søn Vidkunn i 1183 nys havde tiltraadt sine Fædrenebesiddelser, maa han da nys være død. Vid-
kunn, da 18 Aar gammel, maa være fød 1165.
2 — Munch: Det norske Folks Historie. VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
