Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1164. KONG VALDE MARS FORDRINGER PAA VIKEN 7
Valdemar behøvede neppe at overhænges af deres Bønner og Opfordringer,
for at nære den største Lyst til at angribe Erling, men han fandt det nok ikke
raadeligt at hjemsøge Nordmændene, førend han underhaanden havde forvisset
sig om, at Stemningen var saa gunstig for ham, som hine Flygtninger paastode.
Han sendte derfor om Vintren 1164 nogle af sine Mænd til Norge, for at under
søge Stemningen og bearbejde Gemytterne, fornemmelig i det Throndhjemske,
hvor Erling, som Flygtningerne kunde fortælle ham, havde de fleste Modstandere.
Udsendingerne viste sig naturligviis ikke i nogen offentlig Charakteer, men fore
gave kun at de droge Pilegrimsferd til St. Olafs Helligdom, hvilket i den Tid
var sædvanligt over hele Norden. Men da de kom til Throndhjem, opsøgte de
mange af de mægtigste Mænd, aabenbarede dem sit egentlige Erende, og bragte
dem den Hilsen fra Danekongen, at hvis de vilde gjøre fælles Sag med ham, naar
han kom til Landet, skulde han belønne dem med Penge og Forleninger. De
fremlagde ogsaa Breve, udstedte af Kong Valdemar under hans Segl, hvori det
hed, at han med det første vilde gjøre et Tog til Norge og underlægge sig Landet,
hvilket han nu betragtede som sit Arvegods, men at han, hvis Thrønderne da
vilde gjøre fælles Sag med ham, skulde gjengive dem den samme Anseelse, som
de i fordums Dage havde havt fremfor Landets øvrige Indbyggere, ja maaskee
endog udnævne en iblandt dem til Konge eller Landshøvding. Med Brevene
fulgte tillige Foræringer. De fleste, til hvem Udsendingerne henvendte sig, laante
et villigt Øre til disse Opfordringer, og gave endog Brev og Segl paa, at de vilde
underkaste sig Valdemar, og at Erling, om han vovede at komme indenom Agdenes,
ikke skulde slippe derfra med Livet. Med disse Breve og Hilsener droge de danske
Sendebud sydover henimod Udgangen af Langefasten (1165).
Erling var om Høsten vendt tilbage til Bergen, hvor han tilbragte Vintren
og i Kong Magnus’s Navn udbetalte Hirdmændene deres Sold. Henimod Vaaren,
da der begyndte at komme Fragtskibe til Bergen fra det Throndhjemske, fortalte
hans Venner ham, at de af Folk ombord paa disse Skibe havde hørt, at Thrøn
derne nu vare fiendtligt stemte mod ham, og lagde saa lidet Dølgsmaal paa deres
Fiendskab, at de endog paa Thingene lode falde Trusler om at hevne Frederik
Kønas Drab, og at det ikke skulde bekomme Erling vel at gjeste dem. Men Erling
vilde ikke høre noget herom, og paastod at det maatte være Løgn og Opdigtelse.
Han tilkjendegav, at han vilde drage syd til Gagndagething paa Onarheim og
honesti, Dani & Normanni) undertegnede som Vidner et Gavebrev, Biskop Absalon omkring 1164
udstedte til Esrom Kloster. Særskilt nævnes af disse Anund og Finn med Følge (ego Anunt et Fint
frater meus, Normanni ambo, et homines nobis attinentes), af hvilke man ved Anund kunde tænke
paa Høvdingen Anund Simonssøn, hvis han foruden sin i 1160 afdøde Broder Andreas endnu har havt
en yngre Broder, Finn, hvilken Sagaerne ej omtale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
