Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1167. KRIG MED DANMARK. SLAG VED DYRSAA 19
havde bragt i Erfaring, hvor vidt der var nogen norsk Flaade i Farvandet eller ej;
i sidste Fald skulde han frigive ham uskadt. Da Buris protesterede herimod,
og kaldte det en Urimelighed, at søge Beviserne for hans Brøde eller Uskyld i Frem
tidens tilfældige Begivenheder, erklærede Kongen saa vel som de øvrige, at denne
Protest i og for sig var tilstrækkelig til at bestyrke Mistanken imod ham. Han
fik derfor ikke engang Tilladelse til at vende tilbage til sit Skib eller tale med sine
Folk, men maatte følge med Kongen til Sjøborg Slot i det nordlige Sjæland, hvor
han blev sat i streng Forvaring. Imidlertid ankom Erling og Orm Kongsbroder
med den norske Flaade udenfor Jyllands Kyst, og traf de jydske Ledingsskibe,
der just vare komne tilbage og endnu laa samlede udenfor Dyrsaa1. De angrebe
dem strax, og vandt en let Sejr over dem, da Skibsstyrerne, som Saxo siger, vare
borte, enten nu fordi de allerede vare dragne hjem, eller de,hvad der er rimeligere,
endnu opholdt sig hos Kongen2. De Danske mistede mange Folk og en heel Deel
Skibe, hvoriblandt Buris’s eget, faldt i Nordmændenes Hænder. Disse gik derpaa
i Land, og plyndrede den nærliggende lille Kjøbstad Grindhøg (Grenaa), hvor
de gjorde et stort Bytte3. Derfra sejlede de over til Sjæland, og styrede ind til
Kjøbenhavn. Men her var den aarvaagne Biskop Absalon tilstede med endeel
1 Det er dette Tog til Jylland, vore Sagaer, som ovenfor viist, sætte umiddelbart efter Valdemars
Tog til Norge 1165, udeladende alt, hvad der ligger imellem. Men dette er alt for omstændeligt og
nøjagtigt berettet hos Saxo, til at man kan slåa en Streg derover, og den Forbindelse, hvori Erlings
Tog staar med Buris’s Affære i 1167, gjør at man ej kan henføre det til noget andet Aar. Vel have
nogle søgt at svække Saxos Troværdighed paa dette Sted, fordi han, ved at tie med Buris’s Lemlæstelse
o. a. d. skal vise aabenbar Partiskhed for Valdemar og Absalon; men om saa er, kan den dog ene
ytre sig i enkelte Fortielser og Besmykkelser, ej i nogen Forrykkelse af selve Tidsregningen, eller af
Begivenhedernes Orden. At Buris kunde være mere at undskylde, og Valdemars Fremfærd mod ham
mere inhuman, end det af Saxos Beretning synes at fremgaa, er højst sandsynligt, men derved svækkes
ikke Rimeligheden af at han har indladt sig i hemmelige Underhandlinger med Erling og sin Halvbroder
Orm, og at disse paa Grund deraf have gjort Toget til Danmark. Endog Sagaens Ord, at de ved Dyrsaa
traf den danske Flaade, som nys havde faaet Hjemlov, passer nøjagtigt til Saxos Fortælling, at Valde-
mar nys var kommen hjem fra et Tog mod Venderne og at Jydernes Skibe, hvoriblandt Buris’s eget
Skib, til hvilket han ved Vordingborg ej havde faaet Lov at vende tilbage, ved Erlings Ankomst til
Jylland laa ved Dyrsaa, altsaa «netop havde faaet Hjemlov». Det er endog ikke usandsynligt, at just
dette Tillæg har bragt Sagabearbejderne til at slåa de danske Skibes Hjemlov fra Toget til Vendland
sammen med det tidligere fra Toget til Norge. Fortællingen, der i sin første Form sees at have været meget
fragmentarisk og usammenhængende, har sandsynligviis blot indeholdt, at Erling «senere hen» (uden nogen
nærmere Tidsbestemmelse) har gjort et Tog til Danmark med Lendermændene, og truffet den fra Leding
nys hjemkomne jydske Flaade ved Dyrsaa; og dette har en senere Bearbejder paa egen Haand henført
til de samme Aar, da den sidst fortalte Begivenhed (Valdemars Tog til Norge) foregik, ligesom vi strax
efter see, at Fredsunderhandlingerne og Hettesveinernes Opstand, der endnu i Fagrskinna staa uden
Tidsbestemmelser, i Magnus Erlingssøns Saga ere henførte, begge Dele til den næst forud omtalte Be-
givenheds Aar.
2 Fagrskinna Cap. 273 siger her at «Sigurd og mange af Danerne» faldt. Hvilken Sigurd der her
menes, vides ikke.
8 Kjøbstadens Plyndring omtales kun i Magnus Erlingssøns Saga, ikke i Fagrskinna eller af Saxo.
3 — Munch: Det norske Folks Historie. VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
