Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1171 — 1174. FORFØLGELSER MOD KONGEÆTTEN 31
5. Erlings Haardhed mod Harald Gilles Æt. Hans og Kong Magnus^s
Væsen og Udseende.
Da Erling nu ikke længer havde Danmark at frygte, men snarere kunde vente
sig Understøttelse af den mægtige Valdemar, vovede han og, som det synes, med
mindre Skaansomhed end forhen at virke for sit Dynastis Befæstelse paa Tronen,
idet han, som det udtrykkeligt siges, paa alle Maader søgte at udrydde de Lev
ninger, som endnu maatte være tilbage af Harald Gilles Æt. Alle hans Skridt
i saa Henseende ere neppe opbevarede i Sagaerne, men hvad der fortælles, er
tilstrækkeligt til at vise, hvor haardt og skaanselløst han gik frem. Kong Sigurd
Mund havde efterladt en Datter, ved Navn Gecilia, der opfostredes paa Kongs
gaarden Gelmin nordligst i Orkedalen. Da hun var bleven voxen og giftefærdig,
hvilket vel indtraf omkring 1171, blev ogsaa hun ham en Torn i Øjnene, og da
Erling ventelig troede, at han intet havde at frygte af hende, naar hun kom i
en mindre anseet Stilling udenfor Higet, blev hun sendt til Folkvid, Lagmanden
i Vermeland, der tog hende til sin Frille, skjønt hun ikke kunde elske ham, og,
som det i det følgende vil sees, benyttede sig af den første Lejlighed, hun kunde
faa, til at slippe fra ham1. Det er ovenfor nævnt2, at Erlings egen Hustru, Chri
stina, før sit Giftermaal med ham havde havt en Søn ved Navn Harald. Denne
opfostredes etsteds paa Oplandene. Nikolas paa Giske tog, eller som det paa et
andet Sted heder, fangede ham, hvilket synes at antyde en voldsom Fremfærd,
og bragte ham til Erling i Bergen. Han var en meget smuk Yngling, og hans
Halvbroder, Kong Magnus, fattede megen Kjærlighed til ham. Det var, for
tælles der, Erlings Maade, naar nogen af hans Fiender førtes for ham, at han
talte lidet, og det ganske stilfærdigt, eller og slet intet til dem, naar han havde
i Sinde at lade dem dræbe, men overfusede dem derimod med alskens Skjelds
ord, naar han vilde skjenke dem Livet. Til Harald talte han ikke mange Ord.
Dette betydede intet godt, og Flere anmodede derfor Kong Magnus om at bede
om Naade for ham. Dertil var Magnus strax villig, og hans Venner understøttede
hans Bøn. Men Erling sagde, at han ikke forstod sig paa sligt, og meente at det
snart vilde være bestilt med hans Liv og Rige, hvis saadanne Raad fik Frem
gang; «da», sagde han, «vilde nok alle have ham til Konge og dig til Øxemund»,
løshed overførte den paa en Tid, da han ej bar den, men en saadan Forglemmelse er dog yderst sjelden
i Sagaerne. Og besynderligt er det, at Saxo slet ikke omtaler Erlings Jarletitel, der dog maatte være bekjendt
i Danmark, naar Erling alene ifølge Valdemars Udnævnelse bar den.
1 Guthorm Sigurdssøns Saga hos P. Claussøn. Cecilia blev virkelig gift med Folkvid, men Gifter-
maalet kjendtes siden ugyldigt.
2 B. VI. S. 231, 259.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
