Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1173 — 74. HARALD UNGE FRA ORKNØ FAAR JARLSNAVN 37
Tilblivelsestid, er, at den maa falde mellem 1136, da Kastellkirken, med hvilken
dengang intet Kloster var forbundet, plyndredes af Venderne, og Aarene nærmest
før 1184, da Klosteret første Gang nævnes. Og for saa vidt det er stiftet ved
Abbed Villjams Foranstaltning, hvilket, som vi have seet, næsten kan antages
for afgjort, kan det ikke være ældre end Fredsslutningen 1170. Før Domkapitlernes
Oprettelse kan der heller ikke godt være Tale om Augustinerklosteres Oprettelse
i Norge. Men det 12te Aarhundredes 2den Halvdeel var i Norge netop Augustiner
klosternes Tid. Da stiftedes, som vi have seet, foruden Elgeseter Kloster ogsaa
Halsnø Kloster og Jons Kloster i Bergen, det første endog ved Erling skakkes
Foranstaltning1. Saa meget mere maa man derfor ogsaa henføre KasteUklosterets
Stiftelse til denne Periode, og navnligen antage at Erling Jarl heller ikke derved
har været uvirksom.
Om Begivenhederne i Skatlandene paa denne Tid nævne vore Oldskrifter ikke
synderligt. Paa Orknøerne herskede Jarlen Harald Maddadhssøn med stor An
seelse2, og, som det lader, mere beskjeftiget med Skotlands, end med Norges
Anliggender. Han stod fremdeles, som man seer, i et spændt Forhold til det
skotske Hof: det er derfor ikke at undres over, at da Ragnvald Jarls Datter Inge
gerds ældste Søn med Erik Slagbrelle3, Harald, var voxet til, fandt denne Under
støttelse hos Kong Villjam, den i 1164 afdøde Mælkolms Broder og Efterfølger,
mod Jarlen. Harald Erikssøn, der til Forskjel fra Harald Maddadhssøn sædvanlig
viis kaldes Harald unge, begav sig først med sin Broder Magnus Mange til Kong
Magnus i Norge, og anholdt hos ham om Jarlsnavn og Halvdelen af Orknøerne,
saaledes som hans Morfader Ragnvald havde besiddet dem. Magnus skal ogsaa
have føjet ham heri, skjønt det synes som om han derved maatte støde Harald
Maddadhssøn for Hovedet, hvilken dog siden, uagtet han ellers ikke saa let tilgav
Fornærmelser, viste sig som en ivrig Tilhænger af Erlings og Kong Magnus’s
Parti. Men Beretningen om Harald unges Hændelser er meget forvirret4, og hvad
1 Se ovenfor B. VI. S. 349. « Se ovenfor B. VI. S. 358.
8 B. VI. S. 266. Om Erik Erikssøn Slagbrelle, gift med Ragnvald Jarls Datter Ingegerd, se oven-
for B. VI. S. 353. (Sml. S. 358 og B. VII, S. 37, hvor Ingebjørg er kalt Ingegerd.)
* Orkneyingasaga, S. 408, fortæller nemlig om Harald unges Fejde med Harald Maddadhssøn og
Fald, saa vel som om Kong Villjams Krig med Harald Jarl i den Anledning som om disse Begivenheder
skulde have fundet Sted ganske kort Tid efter Kong Magnus Erlingssøns Fald; ja Haralds Ankomst fra
Norge, med en vis Sigurd Murt, hvorom senere, henføres endog til Tiden før Kong Magnus’s Død. Men
af den øjensynligen paalidelige Beretning, hos Roger Hoveden (S. 767) saa vel som de dermed stemmende
Tidsangivelser hos Fordun og i den melrosiske Krønike, seer man at Harald unge ikke faldt førend 1198,
og at de øvrige i Forbindelse dermed staaende Begivenheder, navnlig Harald unges Ankomst fra Norge
med Sigurd Murt, ikke skede førend i 1196. Hoveden siger endog udtrykkelig, at det var Sverre, som
da havde forlenet Harald med Halvdelen af Orknøerne. Ja endog de islandske Annaler henføre Harald
unges Fald til 1198. Da man imidlertid af den Omstændighed, at Magnus Mange blev tilbage hos Kong
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
