Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1174 — 117 6. EYSTEIN MEYLA OG BIRKEBEINERNE 41
det synes, nær omringet dem, men de undslap dog ved en hurtig Flugt, og med
Tabet af endeel Folk. Paa denne Maade tilbragte Birkebeinerne tyende Vintre
og den mellemliggende Sommer (1174—1176) i Viken1.
Sommeren derefter (1176) vovede de sig ud paa et længere Tog. De skaffede
sig endeel lette Skibe og Skuder, og toge Vejen langs Kysten, først omkring i
Viken, hvor de fik sig Folk og Penge, og siden, da det led ud paa Sommeren,
nordefter til Throndhjem, udenskjærs og i saadan Hast, at der ej hørtes noget
Nys om dem, førend de kom til Byen, lige saa lidt som Erling Jarl og Kong Magnus,
der vare i Bergen, erfarede noget om at de sejlede forbi. Birkebeinernes Skare
var nu vel bevæbnet, og bestod foruden af Markermænd og Elvegrimer ogsaa
af en heel Deel Mænd fra Thelemarken, der rimeligviis havde sluttet sig til dem
paa deres Fart forbi Grønafylkes Kyster. I Nidaros opholdt sig som Gjaldkere2,
Lendermanden Nikolas Sigurdssøn, om hvilken der ovenfor er talt, tilligemed sin
Svigersøn, Lendermanden Erik Arnessøn*. Mariemesse sidre (8 Septb.), da Nikolas
og flere gik fra Ottesang4, kom Erik hen til sin Svigerfader, og sagde at nogle
Fiskere, som just vare komne til Byen, paastode at have seet en Mængde Sejl
styre ind ad Fjorden: «det maa vist», sagde han, «være Birkebeinerne, og du gjør
rettest i at lade blæse Allarm, og befale Bymændene at samle sig bevæbnede
ude paa Øren». — «Du er alt for lettroende, Maag», svarede Nikolas, «naar du
lytter til ethvert løst Snak, Fiskerne fare med; Birkebeinerne, tænker jeg, ere
nu, som før, øster paa Marker, og tænke neppe paa at hjemsøge os Thrønder,
men om I endelig vil, kunne vi jo sende en Skude ud for at undersøge Sagen,
og siden holde Thing». Erik sendte Skuden afsted, og gik derpaa hjem. Da det
ringede til Højmesse, gik Nikolas atter til Kirke. Erik kom igjen til ham og
sagde: «Jeg tror vist, Maag, at Efterretningen er sand, thi her ere de Folk, jeg
sendte ud: de have selv seet Sejlene, og antage bestemt, at der er Ufred paa
Færde. Jeg raader til at vi ride ud af Byen og samle Folk fra Omegnen, thi her
i Byen tykkes der mig at være Mangel paa Folk». — «Du er da ogsaa alt for
ængstelig», svarede Nikolas, «først vil jeg høre Messe, saa kunne vi siden raadslaa
om hvad vi skulle gjøre». Nikolas gik i Kirke. Da Messen var sungen, gik Erik
1 Magnus Erlingssøns Saga Cap. 27, Snorre Cap. 36; Fagrskinna Cap. 278. Denne sidste, som her
nærmest er fulgt, afviger i nogle Enkeltheder fra hiin. Navnlig er det den, som lader Bønderne fælde
Broten for Birkebeinerne medens den større Kongesaga lader Birkebeinerne gjøre det.
1 Der staar kun i Sagaen, at han havde alle Raad for Bymændene, men da man seer, at det er ham,
hvem det paalaa at lade Borgerne sammenkalde ved Hornblæst, og holde Thing med dem, er der ingen
Tvivi om at han var Gjaldkere.
8 I Fagrskinna kaldes han Dagssøn.
* Korken, hvor Nikolas hørte Ottesang, var rimeligviis Jonskirken, der laa nær ved hans Gaard. Om
denne heder det i et Haandskrift af Snorres Verk, at den for ikke lang Tid siden tilhørte Thorgeir Kapellan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
