Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS ERLINGSSØN
44
de sammen og stillede sig i Fylking. Og som de saa, at Kong Magnus havde
færre Folk end de, besluttede de strax at angribe ham. De stevnede da fremad
paa Age-Vejen, men da denne ikke var bred, kunde blot faa gaa jevnsides, og
de, som kom udenfor Vejen, bleve næsten siddende fast. Eystein befandt sig
med sin Skare i den fremmeste Deel af den lange Rad, som hans Hær dannede,
og kom saaledes først hen til den Plads, hvor Fienden stod opstillet. Her blev
han let overmandet, thi de bagerste kunde ikke komme de forreste til Hjelp;
den ene faldt efter den anden, alt som de først kom frem paa Pladsen, Eysteins
Merke blev nedhugget, og han selv dreven paa Flugt. Derved opstod Forvirring
i hans Rækker, og tiltog end mere, da Magnus’s Mænd søgte haardt efter. Det
var umuligt at oprette Orden igjen, enhver søgte kun at redde Livet, og Mande
faldet blev stort, thi Vejen var trang, og Magnus’s Mænd, der fulgte dem i Hælene,
sparede ingen, som de kunde naa. Tilsidst opløste hele Hæren sig i vild Flugt,
og adspredte sig til alle Kanter. Eystein var blandt de flygtende. Han løb ind
i et Huus, bad for sit Liv, og besvor Bonden om at skjule ham, men denne vilde
intet høre derom, og dræbte ham. Snart kom Magnus’s Mænd til, toge Liget
og bragte det hen til Ramnes, hvor Magnus med sit Følge havde begivet sig
hen efter Slaget. De bare det ind i den Stue, hvor Kongen var. Her havde man
midt paa Stuegulvet gjort op en stor Ild; ved den sad Kongen og varmede sig.
Foruden ham var Orm Kongsbroder og mange andre derinde, blandt dem endog
nogle Birkebeiner, der vare saa haardt saarede, at de ikke kunde flygte. Kongen
bød de Tilstedeværende at gaa hen og betragte Liget, for at overbevise sig om
at det var det rette. Bagenfor Kongen, paa Pallen, sad en Birkebein, hvem Ingen
lagde Merke til. Da han fik see sin Herres Lig og kjendte det, sprang han op,
inden nogen vidste Ord deraf, greb sin Øxe, og hug over et Par Andres Skuldre
efter Hovedet paa Kong Magnus, der just havde vendt sig fra Ilden. Heldigviis
fik en Mand see Øxen hævet, og rev Kongen til Side, saa at Hugget kun rammede
Skulderen, og Magnus slåp med et svært Såar. Strax hævede Birkebeinen Øxen
paany, og hug efter begge Skinnebenene paa Orm Kongsbroder, der laa paa Pallen.
Da Orm saa det, kastede han Benene bag over Hovedet, hvorved Hugget rammede
Pall-Stokken, og Øxen blev siddende fast. Men da stod ogsaa Spyd og Sverd saa
tæt i Birkebeinen, at han neppe kunde falde, og man saa nu, at han havde slæbt
Indvoldene efter sig over Gulvet. Hans Tapperhed og Troskab berømmedes af alle1.
Kong Magnus’s Mænd forfulgte længe de flygtende og dræbte alle dem, de
kunde naa. Blandt de faldne var ogsaa Thorfinn af Snas2 og en Mængde andre
1 Magnus Erlingssøns Saga, Cap. 32, Snorre Cap. 42, Fagrskinna Cap. 282.
* Thorfinns Søn Helge faldt ikke, thi han omtales ogsaa senere, i Sverres Saga.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
