Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1152 — 1174. SVERRE SIGURDSSØNS UNGDOM 49
for hvem hun skriftede, at hendes Søn var Søn af en Konge, uden selv at vide det;
Sagen kom for Paven, der befalede hende ved sin Hjemkomst at oplyse Sønnen
derom, og hun opfyldte Befalingen. Den kortere Bearbejdelse har intet om Pile
grimsrejsen, men beretter, at da Biskoppen vilde indvie ham til Prest, begyndte
Gunnhild at græde, og da Sverre spurgte, hvorfor hun græd over den Ære, der nu
skulde vises ham, i Stedet for at glæde sig over den, sagde hun : «den er kun ringe
mod den ære, som med Rette tilkommer dig; du er Søn af Kong Sigurd i Norge,
og ikke af den, du mener. Dette har jeg holdt hemmeligt, indtil du naaede Mands
alderen». Da Sverre hørte dette, blev han urolig i Hu, betænkende deels den store
Magt, Kong Magnus havde i Norge, saa at det ej var let at begynde noget imod
ham, deels og den Anseelse og Magt, hans egne Forfædre havde havt. Han sagde
derfor til sin Moder: «dersom du siger sandt, kjære Moder, vil jeg aldeles ikke tåge
Presteværdighed i Færøerne for min Arveret til Norge». Det færøiske Sagn stem
mer paa det nærmeste dermed. Sverre, fortælles der, blev holdt i Skole hos Mun
kene i Kirkebø indtil han blev vidnesfør, d. e. 15 Aar gammel, og selv skulde tåge
en Bestemmelse om sin fremtidige Livsbane. Da var Une død, og Biskoppen
raadede ham til at vælge Prestestanden, hvortil han var opdragen. Sverre samtyk
kede, blev kronraget, og viste sig saaledes for sin Moder med det Ord, at det vel
glædede hende, med Tiden at kunne see ham som Prest, ja endog som Biskop.
Men hun brast i Graad og sagde at han var fød til noget andet og højere, end at
være Prest, thi hans sande Fader var Kong Sigurd, saa at han havde Bet til Norges
Krone. Da blev Sverre opflammet af Ærgjerrighed, og udbrød: «Er jeg fød til
en Krone, skal jeg ogsaa stræbe at faa den, hvad det end koster mig; Livet er mig
ikke mere nogen Glæde uden den, og derfor vil jeg vove Livet for den». Biskoppen
fandt denne Forhaabning dumdristig, og sagde at det lige saa lidet vilde lykkes
for ham, som for hans Broder1, der var dræbt af Erling, som nu havde ladet sin
Søn Magnus krone til Norges Konge. Men Sverre svårede: «fuldt vel raader Gud
for Lykken, Mistrøst er Foragt for ham». Biskoppen bebrejdede Gunnhild, at hun
havde holdt dette saa længe hemmeligt, men hun- svårede: «saa længe der levede
een, der var Kronen nærmere end min Søn, vilde jeg ikke aabenbare det for ham,
men nu seer jeg, at den, der ej er Kronen saa nær som han2, vover at stride mod
Kong Magnus. Derfor maa min Søn vide sin Ret, og Gud raader da for, om han
kan naa den!»
At Sverre opdroges til at blive Prest, er utvivlsomt saavel deraf at alle Sagn
1 Her sigtes vel til Sigurd Markusfostre.
* Dette maa være Olaf Ugæva, hvilket ogsaa passer med Tidsregningen: denne Samtale skulde nemlig
have fundet Sted, da Sverre var 15 Aar gammel, altsaa 1167.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
