Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1152 — 1174. SVERRE SIGURDSSØNS UNGDOM 51
en Søn af Kalf Sendemand, der dengang var kongelig Sysselmand over Øerne.
Sverre havde givet en Mand et Slag, og Brynjulf, der vilde hevne dette, kom med
en heel Deel Folk for at angribe ham, saa at han maatte redde sig ved Flugten,
og løbe ind i en Stue, hvor en Kone skjulte ham i en Ovn, satte en Helle for Aab
ningen og gjorde et Baal udenfor; hans Fiender, der kom ind i Stuen ledte forgjæ
ves efter ham1. Efter det færøiske Sagn skal han have fattet Kjærlighed til Biskop
pens Datter, Astrid, og have havt flere Børn med hende, og dette forholder sig
vist ogsaa ganske rigtigt, thi det er sikkert, at han endnu paa Færøerne i det
mindste havde to, om ikke flere Sønner2, og at der senere fremstod en foregiven
Søn af ham, ved Navn Erling, der udtrykkeligt nævnte Astrid Roedatter som
sin Moder. Efter al Sandsynlighed var han endog gift med Astrid, eftersom Gejst
ligheden, som det i det følgende vil sees, senere hen gjorde Ophævelser over at han
havde taget sig en anden Hustru, medens hans første Hustru endnu var i Live,
og hine Børn omtales aldrig anderledes, end som om de vare egtefødde. Den ældste
af Sønnerne kaldte han endog Unas efter sin foregivne Fader, og forandrede først
hans Navn til Sigurd efter Kong Sigurd Mund, da han havde faaet sin kongelige
Herkomst at vide3. Efter det færøiske Sagn lod han Astrid forblive paa Færøerne,
og hentede hende aldrig til Norge. Er det saa, hvad der ogsaa maa antages for
det Rette, maa alle hans Børn med hende være fødde der.
Hvor vidt det nu havde sin Rigtighed med Sverres Herkomst, eller om han
var en Bedrager, som hans Fiender paastode, er et Spørgsmaal, som umuligt
med fuldkommen Sikkerhed lader sig besvare, da det, som man tydelig kan see,
allerede brast ham selv paa tilstrækkeligt, retsgyldigt Beviis i saa Henseende, og
han maatte lade sin egen Forsikring om, hvad hans Moder havde betroet ham,
staa ved sit Værd. Hun var ikke engang tilstede ved hans Fremtræden i Norge,
og kom neppe heller senere derhen, for at understøtte hans Udsagn. Saaledes
var han ganske overladt til sig selv, og maatte lade det komme an paa, hvorvidt
han ved sine egne Talenter kunde skaffe sig og sit Udsagn Tiltro. Nu gjelder det
for det første om ham, hvad der allerede er ytret om Harald Gille, at det i og for
sig maatte ansees for et saa voveligt Skridt at optræde som Kronprætendent lige
overfor en Konge, hvis Magt var fuldkommen befæstet, at alene den indre Bevidst
hed om lige eller bedre Berettigelse kunde opfordre dertil, og dette gjelder for saa
vidt endnu mere om Sverre, som Harald Gille dog, efter hvad man maa formode,
opstilledes af endeel mægtige Mænd, der hentede ham til Landet og understøttede
1 Sverre S. Cap. 1.
2 Herom se især Finn Magnussøn i Annaler for nord. Old. o. s. v. S. 329 flgg.
1 Saxo, S. 895.
5 — Munch: Det norske Folks Historie. VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
