Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS ERLINGSSØN
56
den Hensigt at forlade Langlet. Først drog han, heder det, med nogle Fragtemænd
til Tunsberg, og siden rejste han derfra til Kongehelle. Men denne Rejse fra
Sellø, om den kan kaldes saaledes, maa have medtaget meget lang Tid, thi han
skaffede sig, som der fortælles, Anledning til oftere at tale med Jarlen, hvilken
han maa have truffet enten i Bergen eller længer øster i Landet: der nævnes ellers
intet om, hvor Erling paa den Tid opholdt sig. Ligeledes, heder det, gav han
sig oftere i Snak med Hirdmænd og andre Mænd i Kongens Tjeneste, og var da
saa munter og underholdende, at man altid havde Fornøjelse deraf: thi under
disse Samtaler udlokkede han paa en listig Maade mange Hemmeligheder, som
de aldrig vilde have røbet, om de havde vidst, hvo han var eller hvad han førte
i sit Skjold. Han granskede derhos nøje efter Almuens Stemning, om den maaskee
skulde være Jarlen og Kongen noget ugunstig eller i det mindste vaklende, men
han merkede rigtignok, at Almuen overalt, hvor han kom, var Kong Magnus
huld. Det forstaar sig,’ at han under denne Omflakken og Forespørgsel holdt
sin Herkomst og sine Planer aldeles hemmelige. Man maa endog antage, at han
den hele Tid kun optraadte som Gejstlig1 ; desto sikrere var han, og desto lettere
maatte det være ham at skaffe sig Indpas og Tiltro. Heller ikke faldt det nogen
ind at mistænke ham. For Resten hviler der over hele dette hans første Ophold
i Norge et Mørke, som han selv rimeligviis ej har ønsket opklaret, da Sagaen
vel ellers havde berettet noget derom. Hvad den fortæller, synes kun at være
efter en kort og løselig Beretning af ham selv, og det er tydeligt, at han har forbi
gaaet en heel Deel, som han af mange forskjellige Hensyn fandt det bedst at
dølge. Men merkeligt er det, at man ikke fra andre Kilder har Beretninger derom,
og dette viser, at han enten virkelig maa have spillet en saa underordnet Rolle,
at ingen lagde Merke til ham, eller i ham, der traadte frem som Kronprætendent,
gjenkjendte den fattige Gejstlige fra Færøerne, som de forhen havde seet; eller
og, hvad der heller ikke er usandsynligt, at han og hans Efterfølgere siden med
Flid have søgt at undertrykke alle udførlige Beretninger om hans første Trængsels
tid, hvilke neppe kunde være ham behagelige, saa at kun det blev staaende, der
ej paa nogen Maade lod sig dølge. Vi erfare saaledes intet om ham, førend vi mod
Slutningen af Aaret 1176 see ham begive sig fra Kongehelle til den vestgautske
Søhandelsstad Ljodhuus, og derfra, i November eller December Maaneds Slud og
Uføre, at gjøre en højst besværlig Rejse til Østergautland, for, ligesom Eystein
Meyla, at bede Jarlen Byrge Brosa om Bistand, da dennes Frue Brigida var en
Syster, saavel af Sverres Fader Sigurd Mund, som af Eysteins Fader Kong Ey
stein Haraldssøn. Han kom til Jarlens Hof 3 Dage før Juul. For Jarlen og Brigida
Dette sees af hvad der efter Saxo nedenfor berettes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
