Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1177. SVERRE BLIVER BIRKEBEINERNES HØVDING 59
Vaande. Jeg har Bekymring nok før, om jeg ikke ogsaa dertil bærer Eders Nød
og Elendighed. Men siden I nu engang have henvendt Eder til mig, vil jeg give
Eder et godt Raad: Byrge Jarl, min Svoger, og Fru Brigida have tre Sønner,
hvis Fødsel lige saa vel berettiger dem til Norges Krone, som Magnus Erlingssøn.
Begiver Eder til ham og beder ham om at lade Eder faa en af dem til Høvding.
Deres Herkomst er lige saa bekjendt for alle, som min er übekjendt». Disse mer
kelige Ord, der i Sagaen selv lægges Sverre i Munden, og bære alt Præg af virkelig
at have været udtalte — de hørtes ogsaa af saa mange, at de siden vanskelig
kunde dølges eller glemmes — vise, hvor fuldstændigt Sverre nu havde slaaet
det af sine Tanker at optræde som Kronprætendent, om det nogensinde havde
været hans Alvor; ja de, der ere tilbøjelige til at ansee Sverre for en Bedrager,
kunde heraf maaskee slutte, at han først efter at være kommen i Berørelse med
Birkebeinerne fattede sin dristige Plan, og at Fortællingen om hvad han tidligere
havde oplevet og foretaget sig, siden formedes derefter. I alle Fald lader det til,
at han først efter at have besøgt Byrge Jarl aflagde sin gejstlige Dragt, thi Saxo
fortæller at han da skulde have foræret sin Diakon-Stola og sin Alterbog1 til en
Prest, hos hvem han nød Gjestfrihed. Men alt dette lader sig nu ikke mere op
klare. Ogsaa i Byrge Jarls og hans Sønners Interesse laa det siden at holde paa
Sverre, og ikke fortælle andet om ham, end hvad der kunde være ham behageligt,
eller ikke paa nogen Maade kunde holdes skjult. Derfor maa ogsaa Beretningen
om Sverres Æventyr i Sverige, som saa meget andet i hans Historie, staa ved
sit Værd. Hvad der taler for Sandheden af hans Foregivender i Hovedsagen,
er ovenfor anført.
Birkebeinerne, eller udvalgte Sendebud af deres Flok, begave sig efter Sverres
Raad til Byrge Jarl, og fremførte deres Erende; men Byrge Jarl undskyldte sig
med at hans Sønner vare alt for unge, og sagde tillige at Nordmændene aldrig
vilde finde sig i at see en gautsk Hær rykke ind i Landet. Men, sagde han, «en
Søn af Kong Sigurd var hos os i Julen, og skal nu være i Vermeland: tag ham
til Høvding, han har Alder dertil og seer ud til en forstandig Mand». De svarede
at de allerede havde henvendt sig til ham, men at han havde viist dem fra sig.
«Jeg tvivler dog paa», sagde Jarlen, «at I ville kunne faa nogen Fremgang, hvis
den ikke skulde komme fra ham; følger mit Raad, opsøger ham paany og hilser
ham fra mig, at jeg lover ham alt det Venskab, jeg kan give, og at han og hans
Folk skulle have Fredland her, naar som helst han kommer til Sverige. Sætter
ham to Vilkaar, enten at opfylde Eders Bøn, eller at miste Livet». Han skal
1 Saxo, S. 895. Dette synes altsaa at vise, hvad der ovenfor er ytret, at Sverres gejstlige Indvielse
i alle Fald kun var Diakonat-Vielsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
