Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1177. SVERRE PAA HADELAND 69
den ene sendte han hen for at plyndre Asser Bilses Gaard — denne Asser, en af
Magnus’s Tilhængere, var rimeligviis Lendermand og en af Hovedanførerne for
Bønderne —; med den anden angreb han den 360 Mand sterke Afdeling af Bonde
hæren, og vandt en let Sejr, thi da Bønderne saa Birkebeinerne storme frem med
hævede Vaaben, bleve de forfærdede, kastede Vaabnene fra sig, og bade om Grid.
Dertil var Sverre nu, som altid, strax villig, og da de øvrige hørte dette, faldt
de strax til Fode, og lovede fuldstændig Lydighed. Dette skal dog, ifølge Sagaen,
ikke have været oprigtigt meent, thi paa det Thing, der nu berammedes for at
afslutte et ordentligt Forlig mellem Bønderne og Sverre, skulle disse, der saa,
hvor faa Folk han havde, have havt i Sinde at overfalde ham. Men hvad deres
Hensigt end var eller ikke var, saa kom den ej til Udførelse. Thi paa den Dag,
Thinget skulde være, kom den anden Halvdeel af Sverres Folk, der var udsendt
mod Asser Bilses Gaard, med et Bytte af ikke mindre end 20 Merker Guld, og
da Sverre nu var mandsterkere end Bønderne, kunde der ikke længer være Tanke
om noget Overfald, og de maatte finde sig i at udrede hvad Sverre foreskrev efter
Godtbefindende. Tilsyneladende vare de altsaa forligte med ham. Men under
haanden sendte de Bud til Orm Kongsbroder, der da laa med sine Skibe i Oslo
fjorden, at han, om muligt, maatte komme dem til Hjelp mod Sverre; selv skulde
de fra sin Kant see til at møde ham og tåge Sverre i Ryggen, om han vilde undfly.
Orm lod strax samle en betydelig Styrke, og begav sig op til Tyrifjorden, hvorfra
han lod store Fartøjer drage op i Mo-Elven, for siden at gaa med dem op i Rands
fjorden mod Sverre, som laa der med sine Fartøjer. Ved Efterretningen om at
Orm nærmede sig, lod Sverre, som om han strax vilde drage imod ham, og sendte
alle sine Udkigsmænd den Vej, men selv begav han sig med 60 Mand til Skoven
og lod fælde Tømmer. Om Aftenen indfandt de øvrige sig, efter hans Befaling,
ved Hovedkvarteret. Tidligt i Dagningen den næste Morgen vækkedes de ved
Lurenes Klang; ingen vidste, hvad Kongens Hensigt var, men de fik den snart
at vide: de skulde drage Skibene fra Randsfjorden fem Mile over Land til Mjøsen,
og det Tømmer, Sverre havde ladet fælde Dagen forud, skulde tjene til Ruller.
Aldrig før havde man seet Fartøjer slæbte den Vej, men man tog dog fat paa
Arbejdet, og det lykkedes: rimeligviis fulgte man, saa vidt muligt, alle smaa
Vande og Vasdrag, indtil man naaede Einavandet, og dernæst Huns-Elven indtil
dens Udløb i Mjøsen1. Da de vel vare komne did, lod Sverre strax ro imod Lender
1 Man har troet at den saakaldte Kjølvej mellem Randsfjorden og Einavandet skulde have faaet sit
Navn efter denne Begivenhed, og der har endog dannet sig et Sagn derom. Men Navnet er aabenbar t
meget ældre, og kommer ikke af «Kjøl paa et Skib», men af «Kjøl» i Betydningen «Højdedrag», altsaa «Vejen
over Kjølen eller Aasen». Navnet «Kjølvejen» om denne Skov forekommer allerede ved 1225, paa en Tid
da neppe endnu Sagn derom kunde have dannet sig (Haakon H. Saga Cap. 133).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
