Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1177. SVERRE SPILLER MESTER PAA OPLANDENE 71
var hans Fremgang unegtelig meget stor i Forhold til hans faa Stridskræfter,
og man indsaa at den næsten ene og alene skyldtes hans overlegne Klogskab.
Derved vandt han manges Tillid og Beundring, og der samlede sig flere under
hans Banner, saa at Flokken nu udgjorde 360 Mand. Men ogsaa dette var vis
selig en liden Haandfuld Folk til at udføre et saa stort Verk, som det, han havde
fore, og Krigen kunde derfor endnu en Tidlang kun beståa i Strejftog og lil
marscher, som hidindtil1.
15. Sverres og Birkebeinernes møysommelige og farefulde Tog til Vors,
og tilbage igjen.
De Lendermænd, der toge Flugten paa Saastad, begave sig til Orm Kongs
broder, der vel imidlertid forberedede sig til et nyt Tog mod Sverre. Men kort
efter kom Kong Magnus og Erling Jarl selv til Viken, og da de her fik høre, hvor
ledes Birkebeinerne spillede Mester paa Oplandene, trak de strax Stridskræfter
til sig fra hele Viken, for at drage imod dem. Den Hær, de saaledes fik samlet,
var saa stor, at Sverre ved Etterretningen derom ikke længer vovede dvæle paa
Oplandene, men besluttede at benytte sig af Kongens og Jarlens Fraværelse fra
Bergen, for over Sogn at drage derhen. Han tog da rimeligviis den sædvanlige
Vej over Vardal, Land og Valdres, for derfra at gaa over Fillefjeld til Lærdalen.
Dog er det meget niuligt at han ej holdt sig til Dalene, men som sædvanligt til
Fjeldene for at komme desto hurtigere og mere übemerket frem. Der tales ikke
om at han mødte nogen Modstand, førend han kom ned af Fillefjeld til Lærdalen.
Her var Rygtet og Budsendinger fra hans Fiender komne ham i Forkjøbet, og
en stor Hob havde samlet sig for at sperre ham Vejen. De havde lejret sig paa
et Sted, hvor Vejen kun var en smal Sti, med den fossende Elv paa den ene og
bratte Flougbjerg paa den anden. Over Elven var det umuligt at komme, og
paa Vejen selv kunde man blot gaa een for een; langs med den, oppe paa Fjeld
kammen, sad Bønderne med en Mængde Steen og Tømmer, for at slippe det ned
1 Sverres Saga Cap. 17. Det er en Omstændighed, der ej bør oversees, at da Beretningen i Sverres
Saga gjør ham til sin Hovedperson, medens Magnus Erlingssøns Saga derimod lader Alt dreje sig om denne,
antager ogsaa Fortællingen ved det Punkt, hvor Magnus Erlingssøns Saga slutter og Sverres begynder,
en forskjellig Charakteer. Der dvæles nu mere ved Birkebeinernes Vandringer og Æventyr, medens de
forhen kun omtales i Korthed, og paa den anden Side nævnes der ej synderligt om Magnus og Erling,
uden naar de komme i Berørelse med Sverre og Birkebeinerne. Det maa ellers ansees vist, at der maa
kunne have været ligesaa meget at fortælle om Birkebeinernes første toaarige Ophold i Viken og deres Færd
til Throndhjem under Eystein, som om deres senere Vandringer under Sverre, men alt affærdiges med mu-
ligste Korthed. Dette maa nødvendigviis udøve en Indflydelse paa alle senere derpaa byggede Frem-
stillinger, da der nu ej længer gives Kilder, hvoraf det Manglende kan udfyldes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
