- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
87

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1178. SLAG VED HIRTEBRO 87
og Sverre nordefter. At forfølge Magnus kunde der ej være at tænke paa, saa stor
Overmagt som han havde, men det var allerede store Ting, at Birkebeinerne trods
denne Overmagt havde kunnet tilføje ham et føleligt Tab. Sverre tog Vejen til
Raumarike1, og derfra gjennem de øvre Grændse-Egne til Ljodhuus i Vestergaut
land, medens Magnus fra Tunsberg sejlede østover, og ned til Kongehelle. Da
Sverre hørte, at han var der, forsøgte han et uventet Overfald paa ham. I den
Fegtning, som herved opstod, faldt der just ikke mange Folk, men Sverre fik
dog erobret og opbrændt endeel af Magnus’s Skibe, medens han med de øvrige
flygtede ned ad Elven. Han tog siden Vejen nordefter ind til Oslo, og sad der en
Tidlang, idet han jevnlig sendte Kundskabsmænd lige til Elven. Men Sverre
underlagde sig de sydøstlige Sysler af Viken, og tog Skat deraf. Altsaa holdt nu
begge Konger til i Viken, og hævede Skatter, hver paa sin Kant, medens deres
Mænd hyppigt overfaldt hinanden. Blandt andet hændte det sig engang, da Sverre
opholdt sig i Saurbygden2, at han selv en mørk Nat med sex Mand drog ud for
at spejde i en nærliggende Skov, medens en af Kong Magnus’s Høvdinger var dra
gen ud med 50 Mand, for at forsøge om han kunde faa overrumplet og dræbt
nogle af Sverres Folk syd i Heredet. De kom til den samme Skov, og Sverre hørte
dem komme ridende; de vare beskjenkede, snakkede en heel Deel og ventede
sig ingen Fare. Vejen gjennem Skoven var saa trang, at de alene kunde ride een
og een ad Gangen. Sverre bød sine Mænd i al Stilhed fordele sig paa begge Sider
af Vejen med sine Buer og Pile, og naar de da kom nærmere, skyde Skud paa Skud
i den Retning, hvor de hørte dem tale, saa tidt som muligt; de vilde da maaskee,
troede han, antage sin useede Fiende for mandsterkere end han virkelig var, og
lykkedes ikke Forsøget, kunde man jo altid i Mørket undløbe dem. Birkebeinerne
gjorde som Sverre bød, og hine, der ikke vidste, hvorfra Pileregnen kom, standsede
i den største Forvirring, og toge tilsidst Flugten, idet de troede hele Skoven fuld
af Fiender. Birkebeinerne forfulgte dem en Stund, og om Morgenen, da det var
lyst, fandt de ikke færre end 18 Mand og mange Heste liggende dræbte3.
Der nævnes intet om, hvor Erling Jarl opholdt sig i denne Tid, thi at han
ej var i Viken, eller i Nærheden deraf, maa antages som vist, da han slet ikke næv
nes som Deeltager i disse Begivenheder, hvilket dog sikkert vilde have været
Tilfældet, om han havde været med; og man kan være forvisset om, at hvor som
helst han havde opholdt sig i Viken, Oplandene eller paa Agder, vilde han ved
1 Sandsynligviis over Modum, Ringerike og Hadeland.
2 Saurbygden eller Sørbygden, nu bestaaende af Krokstada, Hede og Sanne Sogne, nordøstligt i Baa-
huuslehn mod Valbohered.
8 Sverres S. Cap. 29, 30, 31.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free