Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1179. MAGNUS, ERLING OG SVERRE I THRONDHJEM 89
han bi, for at oppebie de øvrige, og da disse vare komne til, ordnede han dem til
Angreb, opeggede sine Folk, og bad dem vel at mindes al den Skade, Birkebeinerne
havde tilføjet dem i Ran og Manddrab. Ingen, sagde han, skulde understaa sig
at give Birkebeinerne Grid, dog ønskede han helst at faa Sverre levende i sin Vold.
Dette sagde alle ja til, og fortsatte derpaa Jagten. Sverre, som saa, at Magnus’s
Skibe vare langt bedre Sejlere end hans, og mere og mere halede ind paa ham,
blev ilde til Mode, thi her var ingen Udsigt til at slippe bort, uden næsten ved et
Underverk. Men han faldt paa Knæ i Bøn, gjorde Løfter til St. Olaf, om han vilde
redde ham af denne Nød, og talte mange fagre Ord for sine Mænd. Og se, der lagde
sig en Taage over Søen, saa tyk, at man ej kunde see fra Skib til Skib. For Jarlen
og Kongen var der da intet andet at gjøre, end at vende Stavnen og dreje ind under
Land, men Jarlen sagde ærgerlig: «saaledes gik det ikke den Tid, Lykken var med
os». Flaaden samledes ved Herø. Dagen efter spurte de til Birkebeinerne, at to
af deres Skibe havde gaaet gjennem Sundet (Bredsund), og stevnet ind i Fjorden.
Da forsamlede Jarlen Høvdingerne til Krigsraad, og sagde, at da man nu ikke
vidste, hvor Birkebeinerne vare, om de havde søgt mod Nord eller Syd, var der
ikke andet for, end at være belavet paa at tåge imod dem paa begge Kanter:
han vilde derfor, at Erkebiskoppen og Orm Kongsbroder med flere Lendermænd
og Skibsstyrere, som han opnævnte, skulde gaa til Bergen for at være ved Haanden
paa den Kant, medens han og Kong Magnus med den største Deel af Hæren skulde
drage nordefter. Dette skede. Da han og Magnus kom til Nordmøre, fik de spurt
at Sverre var sejlet ind fra Havet mellem Smølen og Ædø, og derfra lige ind til
Knarreskeid, der maa have ligget nær ved Knarrevik paa Tustern, ved Sundet
mellem denne og Stabben1. Derfra fortsatte han Farten langs Throndhjemsleden,
og ind ad Fjorden lige til Byen, hvor han strax lagde til ved Bryggerne. Magnus
og Erling fulgte efter.
Da Sverre og hans Mænd saa de fiendtlige Sejl, og at de allerede vare temmelig
nær Byen, lod han blæse til Troppe-Møde, og sagde til sine Mænd, at han vilde
gaa fra Skibene, og at ingen skulde understaa sig at tåge mere med end sine Vaaben
og Klæder, som han gik og stod i. Birkebeinerne adløde uden Knurr, væbnede
sig> °g g& °P i Byen, medens Skibene laa fuldt tjeldede ved Bryggerne, med Køjerne
i Rummet og Halvrumskisterne med Nøglerne i Laasene paa Dækket. Sverre
roste ogsaa sine Mænd for den hartad exempelløse Uforsagthed, hvormed de havde
forladt deres Gods og Skibe, og sagde, at det enda ikke var saa vist, hvo af begge
Parter der vilde nyde godt af den andens Gods eller Klæder. Da Magnus og Erling
1 Der staar nemlig i Flatøbogen, hvis Læsemaader i geografisk Henseende som oftest ere de bedste:
tudenfra forbi Ædø og saa nordenfra til Knarreskeid».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
