- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
97

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1179. SVERRES TALE OVER ERLING JARL 97
som have fundet Døden med Erling Jarl. Og saa kunne vi da end videre let skjønne,
hvor hellig Erling selv maa være bleven, han som aller først magede det saaledes,
at Magnus blev tågen til Konge, da han endnu kun var et Barn, og som siden den
Tid indtil nu stedse har befordret og understøttet hans Kongedømme. Hans For
bønner hos den almægtige Gud maa da vel især være kraftige, hvis ellers ikke
Erkebiskoppen har været noget vel partisk for sine Venner, da han sagde dette.
Men nu er den Omskiftning skeet, at vi staa her over deres Grav, der længe bare
Øgeshjelm1 over os og mange andre. Jeg seer mangen En staa sorgfuld ved denne
Grav, der vilde være heel lystig, om han stod saaledes ved min Grav, var der
end ikke gjort saa megen Stads dermed. Sligt forekommer mig dog baade kort
synet og ondskabsfuldt, siden man saa ofte har gjort Eder viis paa, hvad den
havde at vente, der lod Livet under saadanne Omstændigheder. Mig synes, som
om det maatte være os paa begge Sider saare glædeligt, at det har taget den Ende
med disse Mænds Liv, som Gud selv vilde; thi vi kunne nu leve os selv til nogen
Baade, og med mindre Uro end hidtil, da vi ej længer behøve at ræddes for dem,
ved hvis Grav vi nu stande; og end større Glæde maa I føle over de Mænds Død,
fra hvis legemlige Samvære I nu ere skilte. Lægger kun Erkebiskoppens Løfter
omhyggeligt paa Hjertet! Allerede er saa lang Tid forløben, at Blodet er koldt,
og skjønt vi just endnu ikke kunne fryde os ved noget Jertegn fra dem, have
I dog faaet Overflod paa hellige Mænd her i Byen: de ville vel snart vise Eder
de herlige Frugter af sine Gjerninger, hvis I dyrke dem som Helgener, hvilket
jo var Eders Tanke. Men er det saa ilde — hvad jeg rigtignok frygter for at
alle hine herlige Løfter ej ere gangne i Opfyldelse, da have de saavel som alle,
der troede derpaa, alt længe nok undgjeldt for disse Løgne. Mit Raad er derfor,
at I tåge Sagen fat paa en anden Maade, nemlig at I bede for dem, der have sagt
denne Verden Farvel; at I anraabe Gud om, at han vil tilgive Erling Jarl alle
de Synder, han begik medens han levede her paa Jorden, fornemmelig, at han,
kun en Lendermand, tiltog sig den Frækhed at give sin Søn Kongenavn, og oven
i Kjøbet at rejse Flok og Merke mod Kongers Sønner, nemlig Kong Haakon og
Kong Eystein, hvilke begge han fældte fra Higet, og derimod forsvarede Kong
Magnus i Besiddelsen deraf, uden bedre Ret, end I nu høre. Vi skulle derhos bede
for alle de Mænds Sjæle, der ere komne af Dage i denne uretfærdige Strid,
baade nu og før; bede Gud, at han tilgiver dem alle deres Synder, og er deres
Sjæle naadig. Jeg vil ogsaa for Guds Skyld tilgive dem alt det Onde, de have
1 «At bære Øgeshjelm» er et billedligt Udtryk, hentet fra Hedendommens Gudelære, og betyder om-
trent det samme som «at være Bussemand», eller «indjage Skræk». Øgeshjelmen (CEgishjalmr) kaldtes nemlig
Ormen Favnes Hjelm, der havde den Egenskab ved sig, at den, der bar den, indjog alle en panisk Skræk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free