Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1180. SLAG PAA ILEVOLLENE 105
Førend Slaget begyndte, holdt Sverre, som sædvanligt, en Opmuntringstale
for sine Folk. «Her», sagde han, «er en stor Hær og vakkert Folk kommet sam
men, men enda viser det sig, at vi have betydelig Overmagt at kjæmpe imod,
thi over hele Sletten staa Kong Magnus’s Fylkinger med forgyldte Vaaben og
dyrebare Klæder: det var et godt Stykke Arbeide, hvis I kunde bære begge Dele
til Byen i Kveld. I see nu, gode Halse, at der er to Ting at vælge imellem, enten
at tilkjæmpe os Sejren, eller at dø med Ære. Det er ikke som om man viste Eder
i Skoven til at hugge Tømmer, thi nu skulle I maale Hugg med Kong Magnus’s
Lendermænd, og det er ingen Skam paa een Gang at modtage og give store Hugg:
her passe Skaldens Ord:
Ej som naar Kulleved kløves
Karlen hugger paa Jarlen.
Saa sagde og Bonden, da han fulgte sin Søn ombord paa Krigsskib, og gav
ham gode Raad med paa Vejen: han bad ham være tapper og haard i Mande
prøven, thi Ordet lever længst efter enhver, sagde han, eller hvorledes vilde du
bære dig ad, naar du kom i Slaget og vidste forud at du skulde falde? Sønnen
svårede: skulde jeg da vel spare paa at hugge til begge Sider? Den gamle ved
blev: men om nu Nogen ganske sikkert kunde forudsige dig, at du ikke skulde
falde? Sønnen svarede: behøvede jeg da vel at tåge mig vare og ikke gange frem
som bedst? Ja, siger den gamle, i hvert Slag, du kommer, skeer eet af to, enten
falder du eller du kommer levende derfra; vær altsaa stedse djerv, siden alt er
forud bestemt; intet slaar den ufejge ihjel, og intet kan frelse den som fejg er;
paa Flugt er Fald værst. Saa meget vide I og, Birkebeiner, at det nytter ej at
bede Heklungerne om Grid. Den eneste Udvej for Eder er at staa saa fast som
muligt, og ikke lade dem faa nogen Fremgang. Det er godt for Eder, Birkebeiner,
at prøve Eders Sverd paa Vikverjernes Mjød-Istre der henne. Vor Styrke er
stor og vakker nok, og deres større Folketal er dem kun selv til Hinder, thi de
kunne ikke bruge det alt sammen; største Delen af deres Tropper passer bedre
til Brudemænd, end til Hærmænd, og er mere vant ved Drikkelag end ved Krigs
ferd. Min Hird og mit Merke vil jeg lade fare mod Kong Magnus’s Merke1, thi
af hans Hird maa vi vente os det haardeste Angreb og den heftigste Kamp; Lender
mændene derimod ville nok tåge sig mere i Agt, og Bøndernes Hob, som de mod
deres Vilje, ja næsten som Fanger have slæbt hid, bryder sig ikke om hvem der
falder, naar de kun selv beholde heelt Skind, eller som Skalden kvad: «jeg til
1 Dette strider i det mindste ved første Øjekast, mod hvad der baade før og siden fortælles om Op-
stillingen og det Sted, hvor Sverres Merke virkelig stod. Men maaskee det kvin sigter til, hvad der skede
under Slagets Løb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
