Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1180. SLAG PAA ILEVOLLENE 107
Sverd og Kesjer saa tykt i Brynjulf, at han neppe kunde falde, ligeledes blev og
Ivar Galle dræbt tilligemed hans Frænde Gyrd Skjome, der holdt ham under
Skuldrene. Af Lendermænd i Magnus’s Hær faldt fire, hvoriblandt en ved Navn
Nikolas Anderssøn Mandul, en overvættes sterk Mand, der tillige havde en yp
perlig Brynje, som Hugg ej bed paa: længe stod han alene tilbage, men segnede
omsider ned af Træthed, og strax reve Birkebeinerne Brynjen af ham og dræbte
ham. Magnus’s Hær adspredte sig til alle Kanter. De fleste flygtede til Skibene,
blandt dem Kong Magnus selv; det lykkedes ham og nogle faa, blandt hvilke,
som man maa formode, Erkebiskoppen og Orm Kongsbroder, at undkomme paa
nogle af de mindre Skibe, der laa nærmest Land, men den store Skejd tilligemed
en heel Deel andre Fartøjer faldt i Birkebeinernes Hænder; disse forfulgte endog
de flygtende et Stykke Vej til Søs. Ved Digermulen indhentede de en af Magnus’s
Høvdinger, Eindride Kalfssøn, der dog reddede sig i Land, de øvrige ombord,
30 i Tallet, fik Grid; ligeledes toge de et andet Skib udenfor Rødberget, og 2
Transportskibe ved Stadsbygden. Nikolas Arnessøn og hans Skare, der skulde
have faldet Birkebeinerne i Ryggen, tog Vejen op over Byaasen og ud til Stein
paa Bynesset, hvor han fik sig en Skude; ogsaa mange af Magnus’s Mænd, der
vare blevne afskaarne fra Skibene, flygtede over Land. Sverres Sejr var, kort
at sige, saa fuldstændig, som han kunde ønske det, Magnus’s hele Hær opløst,
og hans bedste Folk og nærmeste Paarørende faldne. Der siges ikke, hvor mange
Folk Sverre mistede, men det skal ikke have været saa faa, der faldt, dog mest
af Bymændene og Ledingsfolket1.
Kong Magnus begav sig med de faa Levninger af sin Hær til Bergen, hvor
Borgerne toge vel imod ham, og bade ham at blive hos dem, men de dulgte dog
heller ikke sin Frygt for, at de ret snart vilde have Sverre der, og tilbøde deres
Hjelp til at forsvare Byen mod ham. Magnus modtog i Førstningen Tilbudet,
der syntes nok saa godt, og søgte at spærre Vaagen ved at tåge alle Kjøbmands
skibe i Byen og lade dem lægge i en Linje fra Holmen over til Munkebryggen,
tæt sammenbundne med Toug, saa at man kunde gaa tvers over Vaagen paa
dem, som paa en Bro. Men da forestillede hans Raadgivere ham, at det var
farligt at betro sig saa aldeles til Bergensmændene, og stænge sig selv og Skibene
inde i Vaagen. Heri havde de neppe Ret; men efter de Ulykker, der nu havde
rammet Magnus, skulde der vel lidet til at fylde hans Sind med Mismod og Æng
1 Roger Hoveden, S. 600. Der staar her om Slaget: «det følgende Aar (1180) samlede Magnus en stor
Hær, angreb Sverre ved Nidaros og dræbte mange af sine Fiender ved det første Sammenstød, men tabte
dog Slaget efter Guds uransagelige Vilje, og flygtede med nogle faa, efter at mange blandt de bedste Folk
i hans Familie vare faldne». Da Magnus’s første, heldige Angreb var rettet mod Gudlaugs Fløj, maa det
følgelig være af denne, at hine mange faldt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
