Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1181. SVERRE I BERGEN 109
gerne i Hørdafylke, for at faa dem til at gjøre et uformodet Anfald paa Sverre.
Dette kom virkelig ogsaa til Udførelse. Natten efter anden Mandag i Faste (den
2den Marts), blev der en stor Forskrækkelse blandt Birkebeinerne, da Vagterne
saa nogle Langskibe, hvoraf eet med Merke eller Banner, styre ind paa Vaagen.
De lode strax blæse i Luur, og alles første Tanke var, at det var Magnus selv,
som kom. Der opstod en panisk Skræk. Mange klædte sig i Hast paa, nogle
væbnede sig, andre ikke, men alle toge Flugten, nogle op til Fjelds, andre i Kirker
eller ud af Byen. Sverre var just gaaet ud af sit Herberge og stod ude paa Svajen,
da han hørte de første Luurstød. «Bevare os nu Gud og den hellige Kong Olaf»,
sagde han, sprang ned i Gaarden og ilede ind efter Gaden, men fandt ikke et eneste
Menneske, førend han kom lige op til Nonneseter; der mødte han en Bonde til
Hest. Han bad Bonden om at lade ham faa Hesten, men denne, der maaskee
ikke kjendte Kongen, vægrede sig, og Sverre fik den ej, førend han havde truet
ham paa Livet. I saadan Knibe, siger Sagaen, var han da bestedt, at han maatte
nedlade sig til at bruge Trusel for at laane en Hest, han ellers ikke for nogen
Priis vilde have siddet paa, thi han sagde siden, at værre Hest havde han aldrig
i sit Liv redet. Dog red han nu paa den til Aalreksstad, hvor han traf nogle Birke
beiner, og hvor efterhaanden flere, i smaa Flokke paa to, tre eller fire, sankede
sig til dem. Da fik de høre, at dette ikke var Kong Magnus’s Hær, men kun en
heel Deel Bønder fra Vors, Osterøen og Nordhordland, tildeels ogsaa fra Sønd
hordland og Hardanger, som Jon Kutiza havde faaet sammen. De havde deelt
sig i to Hobe, af hvilke den ene roede ind til Jonsbryggen (Bryggen ved Jons
klostret over paa Stranden), gik der i Land, stillede sig i Fylking paa Jonsvollene
og nærmede sig Vaagsbunden; den anden lagde til ved Holmen, gik i Land strax
udenfor Christkirkegaarden, og blæste her til Angreb samt istemte Hærskrig, idet
ogsaa nogle løb ind i Kongsgaarden, men heel forsigtigt, uden just at lægge syn
derligt Mod for Dagen. Havde det været lyst, saa at man kunde seet, hvad Folk
det var, vilde Birkebeinerne med liden Møje have jaget dem tilbage, saa meget
mere som de udgjorde den mindre Deel af Bondehæren, hvis Hovedstyrke stod
paa Jonsvollene; men nu var det mørkt, og derfor troede de Faren langt større,
end den virkelig var. Da Sverre endelig var kommen til sikker Kundskab om,
at det kun var en Bondehær, man havde at bestille med, befalede han alle dem,
han havde hos sig, at følge ham tilbage til Byen; de øvrige, sagde han, vilde nok
samle sig til dem, naar de hørte de vel bekjendte Toner af hans Luur «Andvaka»;
havde ogsaa Erik Hæl, Sigurds Broder. Jon Kutiza og hans Broder Haakon nævnes blandt dem, der 1161
fulgte Erling skakke til Danmark, se Haakon Herdebreids Saga Cap. 22, Snorre, Magnus Erlingssøns Saga
Cap. 2. Jon og hans Søn Eindride Torve synes fremdeles at have havt hjemme i Gauldalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
