- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
117

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1181. SLAG VED NORDNES 117
neppe heller været det dobbelte af disses, men da det dog er vist, at de havde
en betydelig Overmagt, kommer man vel Sandheden temmelig nær, ved at regne
deres Folkestyrke til 3000 Mand.
Begge Flaader roede nu imod hinanden, og stødte sammen lige udenfor Nordnes.
Under Fremroningen indtog Olafssuden den yderste Plads til Højre, og blev
derfor strax paa denne Side kringsat af de fiendtlige Skibe, der kun ventede paa
at den kom nær nok, for at lægge til. Foruden de oven nævnte 7 Skibe var der
endnu to til, altsaa tilsammen 9, der satte ind paa den, men da de, for alle at
faa Plads, ej vendte Siderne, men Forstavnene til, kom det i Førstningen ej til
noget egentligt Haandgemæng: der stredes kun med Stene, Pile og Kastespyd.
Kampen var desuagtet blodig og langvarig; af de tre Mand i hvert Halvrum
paa Olafssuden stod snart kun een oppe, i enkelte Rum ingen. Da Magnus’s
Mænd havde opbrugt sine Stene og Skudvaaben, og beredede sig til at entre,
grebe ogsaa Birkebeinerne til deres Haandvaaben for at tåge imod dem, idet de
gjensidigt opmuntrede hinanden; da rejste mangen En sig op, som før var falden
i Svime formedelst et Steenkast eller Skud, og Kampen blev overhaands heftig.
Kong Sverre sprang op paa Skandseklædningen1, og opmuntrede sine Mænd paa
det bedste; hans Dragt var temmelig iøjnefaldende, thi han havde en hvid Kuvl,
med en god Brynje under, og et rødt Skjold. Ved at vende sig mod Bagbord
saa han, at Stallaren, Gudlaug Vale, ikke havde lagt sit Skib «Garnen» længer
frem end til det agterste Øserum. Han raabte da over til ham, og sagde at han
skulde faa en Ulykke, som ikke lagde bedre frem med et Femogtyverums Skib.
Gudlaug svårede at han ej kunde raade med det. Da tog Kongen en Paalstav,
stemmede den mod Siden af Garnen og bød sine Mænd hale den frem; de gjorde
saa, og fik den halet frem til det forreste Øserum; faa Øjeblik efter var der ikke
en eneste Mand fremmenfor Masten paa Garnen, som ikke blødede. Audbjørn
Gjestehøvding paa «Haarkniven» lagde mod Kong Magnus’s Gjesteskib, og der
opstod nu mellem dem en langvarig og haardnakket Kamp, der vakte Alles Be
undring. Det vårede længe, førend man kunde skjønne, hvo der tilsidst vilde
faa Overhaand. Der fortælles om en af Sverres Mænd ombord paa Olafssuden,
en Vikværing ved Navn Hallvard Gæla, og berømt som en ypperlig Bueskytte,
at han skød tre Skud efter hinanden mod Magnus’s Skib, alle lige uheldige, det
ene ovenfor Skibet, det andet i Sideplankerne, det tredie under Kjølen; en af de
omstaaende forundrede sig herover, og sagde: «du skød vissere ifjor Sommer, da
der blev skudt til Maals og der var sat en Priis for det bedste Skud, da var der
Penge at vinde, og da viste du din Færdighed, nu synes det mig dog langt mere
1 Se S. 383, Note 4.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free