Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1181. SVERRE ATTER I THRONDHJEM 121
og han besluttede at vove Forsøget. Biskoppen fulgte selv med paa et Langskib,
som han bemandede med sine Huuskarle, og skaffede desuden endeel Mandskab
til Veje fra Herederne omkring Byen. Saaledes gik Toget tilbage til Bergen, saa
hurtigt som muligt, kun faa Dage efter at Kongen var kommen til Stavanger.
Kong Sverre havde vel sine Folk paa Udkig i Farvandet, men ventede dog neppe
at see Flygtningerne saa snart tilbage. Eyjulf Havlessøn, en af de Udsendte,
havde med sin Skude vovet sig temmelig langt sydefter og ind i et Sund, maaskee
Smørsund, da han med eet traf Magnus’s hele Flaade liggende lige for sig; han
og hans Folk saa ingen anden Udvej til at frelse sig ud af Sundet end at lade som
om de hørte til Heklungernes Parti, og styre lige mod Kongens Skib, som om
de havde noget at melde ham. Heklungerne troede det ogsaa i Førstningen, ind
til Birkebeinerne kom dem saa nær, at de merkede Fejltagelsen: da toge de strax
Tjeldingerne ned og satte ud imod dem, men Birkebeinerne gave sig til at ro af
alle Kræfter, og styrede søndenom ud af Sundet. Heklungerne forfulgte dem,
Biskop Erik i Spidsen, men kunde ikke naa dem. Biskoppen lod en heel Deel
Gejstlige, han havde ombord paa sit Skib, i Hast sætte i Land, da han troede at
Skibet, saaledes lettet, skulde gaa hurtigere, men derved vandt Eyjulf endnu
større Forspring, ståk lige til Havs, og uden om Øerne tilbage til Bergen, hvor
han nu bragte Sverre den uformodede Efterretning, at Magnus var lige i Hælene
paa ham. Sverre lod strax sine Mænd kalde sammen for at raadslaa med dem om
hvad der var at gjøre. De ytrede nu end mindre Lyst til at slaas end før; de vare,
sagde de, endnu udmattede af den forrige Kamp, og mange af dem saarede; endog
ved Nordnes havde de helst taget Flugten, om de ej paa en vis Maade havde
været indstængte. Herimod lod der sig ikke synderligt indvende, og der blev
besluttet at man skulde drage nordefter saa skyndsomt som muligt. Dette aftal
tes seent om Aftenen. Natten hengik med Forberedelser til Rejsen. De vilde gjerne
have de erobrede Skibe med, men da det ikke kunde skee uden at fordele det
forhaandenværende Mandskab paa dem alle, foruden deres egne, bleve de fleste
Skibe saa tyndt besatte, at Mandskabet ombord paa hvert enkelt ikke var til
strækkeligt til at rejse Masten og hejse Sejlet op, men dette maatte skee paa den
Maade, at en Deel Folk roede fra Skib til Skib for at hjelpe til. Om Morgenen tid
ligt, strax efter Solopgang, havde Sverre forladt Byen med den hele Flaade, und
tagen Høvdebussen, paa hvilken Eyjulf Havlessøn var sat til Befalingsmand,
og hvis Takelage var i en saa daarlig Forfatning, at den ikke blev sejlklar førend
ved Noonstid (Kl. 3). Just som Eyjulf havde faaet Sejlet op, kom Magnus’s Skibe
ind om Hvarven. Eyjulf satte afsted alt hvad han kunde, og Heklungerne, som
snart fik Øje paa ham, ilede efter med fem Skibe i Haab om at faa ham fat. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
