Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS ERLINGSSØN OG SVERRE SIGURDSSØN
148
heldigt paa Våndet, og ingen Mand til Meen, som mange spaaede, ja tillode sig
endog at ytre uvenskabelige Ord om os, hvilket Gud tilgive dem! Der er sand
synligviis ikke mange her tilstede, som før have seet saa stort et Langskib som
dette flyde paa Våndet, og det vil være os til stort Landeværn mod vore Fiender,
dersom Lykken vilde være det gunstig. Jeg vil derfor anbefale det til den hellige
Jomfru Marias Bistand og Forsorg, og kalde det Mariesuden. Jeg anraaber den
hellige Maria om at være dets Skjold og Værge, og skjenker i den Anledning
Jomfru Maria andre Kostbarheder, der passe bedre til Gudstjenesten, nemlig disse
Messeklæder, der endog kunde pryde Erkebiskoppen selv paa de store Højtider,
om han vilde bære dem: jeg haaber at hun til Gjengjeld vil sætte Priis paa disse
Gaver, og forunde saavel Skibet, som alle dem, der ere derpaa, og dem der følge
det, sin kraftige Hjelp og Lykke». Han lod indfelge Relikvier i Ennespønerne1
baade forud og agter, og fordeelte Messeklæderne saaledes, at Mariekirken2 fik
Messehagelen, Elgeseter Kloster Kantorkaaben, og Bakke Nonnekloster alt det
øvrige. Ellers var Mariesuden slet ikke noget fagert Skib, alt for smalt ved Enderne
imod paa Midten, og dette kom af hiin Forandring. Om Vintren (1183—1184)
lod Sverre bygge flere Langskibe, udbedre andre, og overhoved sætte den hele
Flaade i den bedste Stand. Blandt de nye Skibe nævnes Hjalpen, paa 26 Rum,
og Vidsjaaen, der ikke var stort mindre. Over hiin fik Thorolf Rympel, over
denne Ulf af Lauvnes Befalingen3.
34. Sverres Tog til Sogn. Sokndølingerne afstraffes.
Strax over Juul fik Kong Sverre übehagelige Etterretninger fra Sogn. Sog
ningerne syntes ikke om de Sysselmænd, han havde sendt dem, af hvilke en ved
Navn Ivar Dave* i indre Sogn, udtrykkeligt nævnes. Lidt før Juul krævede Syssel
mændene Udredsler til Juleveitsle, som de agtede at holde i Kaupangr (Kopanger>
eller, som den ogsaa kaldtes, Lusakaupang. Bønderne bleve rasende herover;.
1 Ved Ennespøner (Pande-Spaaner) forstodes nogle Plader foran i Bougen og agter ud, der tjente til
Prydelse og meget ofte vare forgyldte eller paa andre Maader rigt udsmykkede. Sverres Saga Cap. 79, 80..
* Dette maa være den nyere Mariekirke, eller nuværende Fruekirke, anlagt et Stykke længere mod
Nord, efter at den ældre Mariekirke, saaledes som ovenfor berettet, var nedtagen og ført til Elgeseter.
At den ikke kan være den ældre Kirke, og at denne ikke længer var til, er baade i og for sig rimeligt, og
synes man tillige at kunne slutte deraf, at den sidste ej meer paa denne Tid omtales, ikke engang i Beret-
ningen om Slaget paa Kalvskindet, hvor det dog er umuligt andet, end at den maatte have været nævnt,
hvis den endnu stod paa sin Plads, thi i saa Fald maatte Erling Jarl og de Flygtende vistnok komme i
Berørelse med den, da den laa lige i deres Vej. Den ældre Mariekirke var desuden en kongelig Kirke eller
et Slags Slotskirke, som det ej vilde have været passende, ved denne Lejlighed at dotere.
» Hjalpen d. e. Hjelpen; Vidsjaaen, den for hvem man maa sjå vid d. e. tåge sig vare.
« Saaledes Flatøbogen, der plejer at have Navnene rigtigst; de øvrige have dåpi, Daape.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
