Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1184. FORANDRING I DE STATSRETLIGE FORHOLD 175
alt dette slog nu Sverres Sejr aldeles en Streg1. Som Søn af Kong Sigurd Mund
behøvede han nemlig ikke at udlede sin Ret til Tronen fra nogen Kroning2, eller
at skaffe sig nogen kunstig Legitimitet; han optraadte som mandlig Ætling i lige
nedstigende Linje af det gamle Kongehuus; det var sin Odels- og Arve-Ret, han
gjorde gjeldende, for hvilken han hverken havde Lendermænd eller Biskopper
at takke, og lige over for hvilken den nye, ved Magnus’s Ophøjelse udtænkte
Fiktion om Kongedømmets Overdragelse til St. Olaf ganske maatte bortfalde,
da Magnus ingen Ret havde til at bortgive, hvad der ikke var hans. Men med
Fiktionen selv maatte da ogsaa alle de Forpligtelser og Indrømmelser, der led
sagede den, ophøre. Sverre kunde fra sit Standpunkt ingen andre kongelige For
pligtelser erkjende, end dem, der havde været til fra gammel Tid, og dem, som
hans Fader Kong Sigurd Mund med dennes Medkonger senere havde indgaaet
ved Rigsmødet i Nidaros da Erkestolen oprettedes. Hele den kunstige Bygning,
som Geistligheden og Aristokratiet i Forening havde opført paa hiin Fiktion,
under hvis Beskyttelse de havde haabet aldeles at tilrive sig Magten, og som
rimeligviis vilde have medført Rigets fuldstændige Sønderlemmelse eller Under
kastelse under fremmed Magt — Begyndelsen var allerede gjort med Viken, —
styrtede nu med eet Slag overende. Det har vist mere været Erkjendelsen af
den Fare, hvori Landets Eenhed og Selvstændighed svævede, end nogen synderlig
Forkjærlighed for Sverre, eller Overbeviisning om Rigtigheden af hans Herkomst,
der bevægede Thrønderne, hvis Nationalfølelse og Iver for Rigets Eenhed og
Uafhængighed i hine Tider unegtelig var kraftigere og mere levende, end hos
Indbyggerne i Rigets sydligere Landskaber, til at tåge Sverres Parti, og holde
saa ivrigt paa ham imod den af Vikens og Gulathingslagens Høvdinger saavel
som den danske Konge understøttede Magnus. Herved maa det dog rigtignok
ej glemmes, at Skinsyge over den Anseelse, hvori Viken og Gulathingslagen som
hvad der her næsten kommer ud paa det samme, have været udstedt i dybeste Hemmelighed. Men hvor-
ledes den i saa Fald skulde kunne have været skjult lige til 1273, og hvorfor den ikke tidligere er frem-
dragen, saa ofte som der dog var Anledning dertil, bliver højst vanskeligt at forståa. Man maa da næsten
gjette paa, at Eystein har ført den med til England i 1180, men ej bragt den tilbage, og at den er ble-
ven liggende der indtil Erkebiskop Jons Tid, eller og at Eystein, da han, som det nedenfor vil sees, paa
sit Yderste havde mange Forhandlinger med Sverre, har overgivet ham dette Dokument, som senere har
hvilet ukjendt i det kongelige Arkiv, indtil Erkebiskop Jon ved en eller anden List har opdaget dets Til-
værelse og faaet fat paa det. Hvad ellers Aarstallet angaar, da kan endnu den Formodning fremsættes,
at Ordene «Actum — in vestiario ecclesiæ Nidrosiensis» slet ikke har tilhørt dette Document, men derimod
har dannet Slutningen af et Bekræftelsesdokument, som Erkebiskop Jon den 23de Marts 1276 har ladet
oprette, og hvori hiint var indtaget. Det kjendes nu kun efter en, uvist hvorfra, tågen Kopi, hvis Afskriver
let har kunnet henføre Vidissens Datum til det indtagne Aktstykke.
1 Se ovenfor S. 30.
* At han senere, paa Grund af sin særegne Stilling og de Tvivl, der fremsattes mod hans Byrd, fandt
det politisk rigtigt ogsaa at skaffe sit Kongedømme den Sanktion, Kroningen kunde yde, er en anden Sag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
