Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVERRE SIGURDSSØN
182
magten underordnet. Denne Lære stillede sig som en skarp Modsætning mod det
Princip, hvorpaa Magnus Erlingssøns Kongedømme havde beroet, og som Præ
laterne i Forening med de verdslige Høvdinger søgte at forfegte. Den stod i umid
delbar Forbindelse med Sverres Benegtelse af at Magnus’s Kroning og Overeens
komst med Gejstligheden skulde kunne skaffe ham nogen Ret til Kronen, der
kunde opveje den nedarvede Byrdsret; og jo sterkere Gejstligheden og Magnus’s
forrige Tilhængere forsvarede hiint Princip, desto yderligere gik og paa den anden
Side Sverre og hans Venner i at forfegte deres. Dette blev saaledes nu Strids
punktet, som foruroligede Sverres øvrige Dage, og som først under hans Sønnesøn
afgjordes til Kongemagtens Fordeel.
At Sverre dog, for at forøge sin Anseelse, og bøde paa den Mangel ved hans
Adkomst til Tronen, som saa mange endnu fandt i Usikkerheden af hans fore
givne Byrd, intet heller ønskede end at lade sig krone, kan man visselig slutt©
af den Iver, hvormed han siden drev dette, og virkelig opnaaede det. Men han maa
have indseet, at der ikke i mindste Maade var at tænke paa dette, saa længe Eystein,
der havde kronet Magnus, var Erkebiskop, og han lod Sagen derfor saa længe
hvile.
Nu opfyldte Sverre ogsaa de Løfter om Belønninger og Forfremmelser, han havde
givet sine tro Mænd. Han gjorde, siges der, mange til Høvdinger, flere endog til
de fornemste Mænd, skjønt det hed at de ingen Æt havde dertil; men de vare
ham og siden desto urokkeligere hengivne. Mange, som før ikke ejede noget,
skjenkede han nu store Besiddelser, sandsynligviis af det Jordegods, der havde
tilhørt dem af Magnus’s forrige Tilhængere, der ej havde villet underkaste sig
ham. Saaledes fandt virkelig et Slags ny Ejendomsfordeling Sted. Navnene paa
dem, som paa denne Viis kom til Hæder og Anseelse, angives ikke, men man kan
være vis paa, at til deres Tal hørte i det mindste alle de af Birkebeinernes Høv
dinger, som i det foregaaende ere omtalte, for saa vidt de havde overlevet Slaget
i Sogndalsfjorden. Mange forhjalp han ogsaa til gode Giftermaal, saaledes fik
Ivar Selke Skjaldvar, en Datter af Andres Skjaldvarssøn, hvilken sandsynligviis
var en Broder af den i 1176 dræbte Nikolas Skjaldvarssøn og Søn af Sigurd Ranes
søn; en anden, ved Navn Peter Range, fik Ingebjørg, Enke efter hiin Ivar Elda
fra Sogn, der i en uheldig Stund var kommen ombord paa Magnus’s Skib umiddel
bar før Slaget, og faldt i dette. Man seer saaledes, at Sverre tog sig Ret til at
bortgifte sine faldne Fienders Enker eller Døtre. Nu bejlede ogsaa Baard Guthorms
søn, der tidligere havde været gift med Ulfhild, en Datter af Biskop Paal i Bergen1,
til Sverres Syster, Cecilia paa Gelmin. Kongen havde intet derimod, men Erke
1 Fagrskinna, Cap. 214.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
