Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVEKKE SIGURDSSØN
194
en væbnet Magt, ikke vilde have den tilbørlige Frihed. Der staar vel intet ud
trykkeligt om at Sverre nu tiltog sig nogen saadan Magt, men man erfarer dog
at Presten Ingemund, Eysteins Yndling, strax efter hans Død forlod Nidaros,
og gjorde en Handelsrejse til England, hvorfra han ej vendte tilbage til sit Preste
embede i eller ved hiin By: dette kan maaskee forklares som et Tegn til, at Sverre
har benyttet Lejligheden, da Kirken var uden Forsvar, til at forjage flere af de
Gejstlige, der havde været Eystein ivrigst hengivne. Hvorledes det nu end for
holder sig, er det vist, at der til Valget berammedes et stort Møde i Bergen saavel
af alle Rigets Biskopper, som af andre Høvdinger til det samme Aars Sommer.
Her kom ogsaa Sverre selv med en betydelig Stridsmagt, da det var hans Hensigt,
efter Valgets Tilendebringelse at drage til Viken imod Jon Kuvlung, der fremdeles
holdt sig der. Paa dette Møde blev da, efter den Afdødes Ønske* Biskop Erik
i Stavanger foreslaaet til hans Eftermand. Kong Sverre gjorde, som man lettelig
kan begribe, Indvendinger, idet han dog mest holdt sig til den Omstændighed,
at Erik var alt for gavmild, og derfor vilde forvolde Erkestolen alt for mange
Udgifter. Men dertil svarede mange, at man netop trængte til en Erkebiskop,
der vilde lade andre leve med sig, og at Erkestolen havde Gods nok. Og Enden
blev, at Erik blev udvalgt. Endnu samme Sommer rejste han ud af Landet for
at hente Pallium i Rom.
Sverre fortsatte sit Tog øster til Viken. Paa Vejen havde han det Uheld at
miste Skibet Reinen, der sejlede op paa et Skjær udenfor Agder; han lod Skroget
brænde og drog videre. Kuvlungerne vare i Tunsberg, heel mandsterke, men havde
ikke flere end 13 Skibe. Med disse lagde de, da de hørte at Sverre nærmede sig
Byen, ud til Ravnaberg (Ramberg). Da Sverre kom, lagde han sig med sine Skibe,
i alt over 30, ude mellem Smjørberg og Nøterø, men sendte siden fem Skibe ind
til Byen, og disse lagde til ved Bryggen. Saaledes blev man paa begge Sider lig
gende i tre Dage, uden at den ene vovede at angribe den anden: Kongen fandt
det ikke raadeligt at lægge sine Skibe under Bjerget1, som Kuvlungerne havde
besat med en stor Styrke, og hvorfra de kunde kaste store Stene ned paa dem;
Kuvlungerne torde heller ikke binde an med Kongens Flaade, der var saa meget
større end deres. Den fjerde Nat prøvede Kuvlungerne at overliste de fem Skibe
inde ved Bryggerne, og roede ganske stille hen til dem. Det var saa mørkt at
Birkebeinerne ikke saa til dem, førend Skibene stødte sammen. Da blev der
1 Her kan, som man tydeligt kan see, ikke det sædvanlige saakaldte «Bjerget,» d. e. Slotsbjerget,
være meent, da Kuvlungemes Skibe ej laa under dette; derimod menes her Nordvest-Pynten af Ram-
berget, under hvilken de laa, og som de til Skibenes Forsvar havde besat med betydelig Styrke. For
Sverre, hvis Styrke bestod i hans Flaade, kunde der ej være Tale om at angribe Slotsbjerget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
