Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1191 — 1192. KORSTOG FRA DANMARK OG NORGE 209
og Hjelper. De udrustede fire Skibe, af hvilke Aage og Alexander vare sammen
om eet, de øvrige tre havde hver sit. Men imidlertid havde Ulf af Lauvnes med
200 Nordmænd taget Korset, og forbundet sig til at gjøre Følge med dem, hvilket
de danske Høvdinger, som man kan.see, ansaa for en stor Fordeel, paa Grund
af Ulfs Krigserfarenhed, Dygtighed i Sømandskab og Kjendskab til Farvandene.
Det er allerede forhen nævnt, at Ulf rimeligviis har været Befalingsmand i Rana
fylke; her, ved den danske Grændse, kunde ogsaa det almindelige Opraab i Dan
mark lettest naa ham; det er endog ikke usandsynligt, at de pavelige Udsendinger
selv have været i Kongehelle og prædiket Korstog. Merkeligt er det dog, og vid
ner om stor Iver for den hellige Sag, at Ulf, den gamle ivrige Birkebein, kunde
overvinde alt Nag mod Heklungernes og Varbelgernes Venner, de danske Høv
dinger, ja endog gjøre fælles Sag med Sven Thorkilssøn selv, der næsten kunde
ansees som Varbelgerflokkens Stifter. Men Æsbern Snares velmeente Ord, at
indbyrdes Fejder nu maatte tilsidesættes for det store Foretagende, blev i det
mindste her ærligt og oprigtigt fulgt, og Religionens hellige Sag gjorde dem til
Venner og Staldbrødre, som hidtil havde været bitre Fiender. De danske Skibe
samlede sig ved Hals i Jylland, hvorfra de sejlede forbi Lesø, og efter en haard
Storm kom ind til Eykerøerne ved Indløbet til Gøta-Elven. Imidlertid havde
Ulf tilligemed de norske Korsfarere allerede ligget længe i Kongehelle1 og ventet
paa dem. Han blev derfor saare glad ved at erfare deres Ankomst til Skjærgaarden,
begav sig strax ned til dem, bød dem velkommen, og tog dem med sig i Land,
med stor Venlighed og Høflighed, «ikke som übekjendte Fremmede, men som
Landsmænd og Deeltagere i det samme Foretagende, og hædrede dem ved Gaver
og allehaande Tjenester.» Dagen efter kom han fuldt udrustet og rejsefærdig ned,
for nu at blive med som Ledsager og Anfører. Af de Mænd, der vare i hans Følge,
fordeelte han de med Farvandene og Skjærene mest bekjendte ombord paa de
danske Skibe for at lodse dem langs Norges Kyster. Med gunstig Vind sejlede
man nu over Folden, og styrede mod Tunsberg. Paa denne Sejlads stødte et af
de danske Skibe mod et Skjær, saa at det nær havde forliist og kun ved store
Anstrengelser kom af. UK blev overmaade forbitret paa den, han havde sat til
Lods, og vilde have ladet ham hænge eller lemleste, men de Danske bade for ham,
saa at han slåp. De kom heldigt til Tunsberg, hvor nogle lagde til Bryggen, andre,
som helst ønskede at undgaa Trængselen af de mange Skibe i Havnen, lagde sig
længer ude2. De besluttede her at eftersee og istandsætte Skibene, og da de der
1 Kongehelle kaldes ved denne Lejlighed civitatula, d. e. en liden By.
1 Tunsberg beskrives ved denne Lejlighed heel nøje. Enkelte Dele af denne Beskrivelse have oven-
for været gjengivne, men da det er af Interesse, at kjende den fuldstændigt, meddeles den her i sin Heel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
