Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 SVERRE SIGURDSSØN
til Nordborg Slot paa Als, hvor han blev holdt i haardt Fangenskab i fem Aar,
og derfra bragt paa Sjøborg paa Sjæland, hvor han hensad i ni Aar, saa at det
altsaa for det første var forbi med hans Tronprætendentskab. De norske Krigere,
der havde fulgt Valdemar, og nu, da han var tågen til Fange, ikke havde mere
i Danmark at bestille, vendte rimeligviis strax tilbage1, om de ikke allerede vare
vendte tilbage før, da Etterretningen om Øyeskeggernes Ankomst til Viken,
hvorom der strax nedenfor skal berettes, snart maa være kommen til deres Kund
skab. Ogsaa Grev Adolf vendte, efter at have modtaget det overraskende Budskab
om Valdemars Fængsling, tilbage til Holsten, og kaldte Markgreven af Branden
burg til Hjelp, da det hed at Kong Knut vilde hevne den lidte Skade ved et Ind
fald i hans Lande. Da Knut ikke strax viste sig, drog Markgreven hjem igjen,
men kort efter kom Knut, og Adolf bad nu om Fred, som han fik imod at betale
1400 Mkr. Penninge2. Saaledes kom der intet ud af det hele Anslag, som Valdemar
med saa megen Iver havde søgt at bringe i Udførelse. I Stedet for at blive yd
myget, eller endog stødt fra Tronen, frelste Kong Knut sig sejerrig, og med usvæk
ket, ja endog forøget Magt, ud af den truende Fare. Hvis Udrustningen fra Norge
skede ved Sverres egen Foranstaltning, da var dette det første og sidste Forsøg,
han, i det mindste aabenlyst, gjorde paa at blande sig i Danmarks Anliggender
45. Øyeskeggernes Oprørsflok fremstaar.
Der forberededes nemlig paa den Tid en ny Opstand mod Sverre, farligere end
alle de, han hidtil siden Magnus Erlingssøns Fald havde havt at bekæmpe. Den
Mand, der nævnes som Hoved-Ophavsmand til dette Anslag, var Hallkell Jonssøn,
der nu var gift med Ragnhild, Magnus Erlingssøns Syster, og altsaa visselig den
nærmeste til at hevne hans Død. Han havde vel underkastet sig Sverre, ja endog
modtaget Lendermands-Navn og Vejtsle af ham, og det kunde derfor synes, som
om Sverre ikke havde mere at frygte af ham; men Hallkell havde allerede før
viist, at højtidelige Løfter og Eder ej vare ham synderlig hellige, og nu ophidsedes
han desuden, som man maa formode, især af sin egen Hustru, Ragnhild, og den
intrigante Nikolas Arnessøn, hvilken i det mindste Sverre selv siden efter gav
Skylden for dette Oprør, foruden en Deel andre, der, som det heder, lagde Raad
op sammen med Hallkell. Blandt disse nævnes først og fremst den oven omtalte
1 Cranz (Dania VII. 7) og Cypræus sige udtrykkeligt, at Valdemar havde faaet Lejde, og det vilde
ogsaa have været alt for uforsigtigt af ham, under de daværende Omstændigheder at søge Kongen uden
Lejde.
* Arnold af Liibeck 1. c.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
