Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 SVERRE SIGURDSSØN
deeltage i Toget med Valdemar, og at Sigurd siden har passet sit Snit til at slippe
fra Birkebeinerne og gaa over til Øyeskeggerne, hvilket neppe var forbundet med
nogen Vanskelighed. Da Sigurd var en forstandig Mand, og dertil Farbroder af
Flokkens saakaldte Konge, blev han strax en af dens Hovedanførere1.
46. Øyeskeggerne i Bergen. Sverre overvinder dem i Florevaag
og tilintetgjør deres Flok.
Længer ud paa Høsten droge Øyeskeggerne til Bergen. Byen selv toge de
strax i Besiddelse, men Borgen, hvori der laa en sterk Besætning af Birkebeiner,
under Befaling af den paalidelige Sigurd Borgarklett, forsvarede sig tappert mod
Øyeskeggernes gjentagne Angreb. Disse Angreb skede dog mestendeels kun ved
Skud; Besætningen skød igjen, og det var da som oftest Øyeskeggerne, der kom
til kort. Saaledes gik hele Vintren hen (1193—1194), uden at det lykkedes dem
at indtage Borgen. Som et Beviis paa dens Forsvareres Agtpaagivenhed og Due
lighed fortælles der, at en Helligdag i Begyndelsen af Langefasten, da Olaf Jarls
maag lydde Messe i Olafskirken paa Bakkene, men stod udenfor ved Indgangen,
med Haanden paa Dørstolpen, skød en af Birkebeinerne i Borgen efter ham med
en Laasbue, og traf hans Haand saa godt, at Brodden stod fast i Stolpen. Men
kunde Øyeskeggerne end ikke indtage Borgen, benyttede de dog Tiden til at
underlægge sig samtlige Fylker lige til Stad, med alle kongelige Skatter og Skylder.
Derved maatte de dele deres Styrke, idet nogle sendtes paa een, nogle paa en anden
Kant, i de forskjellige Sysler, men de troede at det ej havde nogen Fare, da de
ej ventede Kong Sverre førend langt ud paa Vaaren. Heri forregnede de sig dog.
Sverre havde tilbragt Vintren i Throndhjem, hvert Øjeblik forberedt paa et An
greb af Øyeskeggerne, hvorfor han og havde forsterket sig med Ledingsfolk fra
Herederne, der den hele Tid maatte ligge paa Vagt ude i Gildeskaalerne. Men
da Langefasten kom, og man endnu ikke saa noget til Fienderne, besluttede Sverre
at forekomme og overraske dem. Han sejlede derfor afsted med 20 Skibe, af hvilke
ingen var større end Tyvesesser, men flere endog mindre, og skyndte sig saa, at
Øyeskeggerne ikke fik mindste Nys derom, førend han ej havde langt til Byen.
Dette var Dagen før Palmesøndag (2den April). Af Hovedanførerne var kun
Hallkell Jonssøn og Olaf Jarlsmaag tilstede; de holdt strax Huusthing, og Olaf
opfordrede de Tilstedeværende til at raadslaa om, hvad man skulde gjøre, siden
man strax kunde vente et Angreb af Sverre: om de skulde oppebie dette Angreb,
eller søge at undgaa det, da saa stor en Deel af deres Styrke var borte; Sigurd
1 Sverres Saga Cap. 118, 119.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
