Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1170—90. KIRKELIGE FORHOLD 227
47. Udsigt over de kirkelige Forhold i Sverres første Regjerings-Aar.
Medens Sverre havde det sidste farlige Oprør at bekæmpe, var han allerede
dybt indviklet i den heftigste Strid med Gejstligheden, den første og tillige den
mest haardnakkede, der nogensinde i Norge blev ført mellem den verdslige og
den gejstlige Myndighed, og i hvilken vel hiin omsider paa en Viis kunde siges
at have sejret, men uden at dog Sverre selv oplevede Stridens Ende, medens
han tvertimod saa sine sidste Dage forbitrede ved de nye politiske Storme, som
denne Strid deels fremkaldte, deels befordrede og vedligeholdt.
Der var flere Omstændigheder, der stødte sammen for at bringe Sverre i et
fiendtligt Forhold til Gejstligheden, og hver enkelt af dem var dertil allerede
mere end tilstrækkelig. For det første kunde det ej tilgives, at han selv havde
været Gejstlig, og uden formelig Dispensation forladt den gejstlige Stand, for
at optræde som Tronprætendent og Kriger. Og om man end i dette Stykke ikke
vilde have været saa nøjeregnende med andre, f. Ex. Jon Kuvlung, saa var det
dog en alt for bekvem Ankepost imod Sverre, der af saa mange andre Aarsager var
Gejstligheden en Torn i Øjnene, til at man nogensinde skulde have ladet det gaa
i Glemmebogen. For det andet havde, som det oftere er berørt, Gejstligheden i
Norge ved Magnus Erlingssøns Kroning forenet sine Interesser med Aristokratiets,
og maatte derfor allerede, uden Hensyn til Sverres Sindelag for øvrigt, ansee det
stridende mod disse fælles Interesser, at Sverre, ved at udlede sin Ret til Konge
dømmet fra sin Byrd, ophævede det Afhængighedsforhold, hvori dette ved Mag
nus Erlingssøns Indrømmelser var kommet til det gejstlige og verdslige Aristokrati.
Og endelig lagde Sverre, som vi have seet Beviis paa, tydeligt for Dagen, at han
ej vilde nøjes med at have afkastet hiint Aag, Aristokraterne havde lagt paa
Kongedømmet, men at han ogsaa arbejdede paa at gjøre dette Kongedømme
saa sterkt som muligt og overhoved at gjøre de samme monarchiske Principer
gjeldende, som dem, der i dette og det følgende Tidsrum udgjorde Hovedgjen
standene for den haardnakkede Kamp mellem de hohenstaufiske Kejsere og den
pavelige Kurie, og som Sverre vel deels tilegnede sig, fordi Tidsaanden, af hvilken
Norge ikke mindre end det øvrige Europa berørtes, medførte det, deels ogsaa,
med sin lærde Opdragelse, havde indsuget gjennem det Bekjendtskab til den
ældre romerske Kejser-Ret, som han ved Studiet af den kanoniske Ret maatte
erhverve. Men for nøje at forståa, hvorledes Striden i Norge udspandt sig mellem
Sverre og Gejstligheden, maa vi gaa noget tilbage i Tiden, og betragte den norske
Kirkes Forhold til Staten i de nærmeste Aar førend Sverre erhvervede Magten.
Det er ovenfor omtalt, at Norges Kirkeforfatning egentlig først organiseredes,
16 — Munch: Det norske Folks Historie. VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
