Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 SVERRE SIGURDSSØN
Ophold i Bergen, eller efter at være kommen til Danmark; det sidste synes rimeligst.
Nikolas Arnessøns Tiltrædelse af Biskopsstolen i Oslo falder, som vi see, omtrent
sammen med Erik Jarls mistænkelige Død. Og efter hvad der senere forefaldt,
synes det virkelig, som om Mistanken, naar den her skulde ramme en af Parterne,
Sverre eller Nikolas, snarere maatte ramme den sidste1.
49. Fortsatte Stridigheder mellem Kongen og Erkebiskoppen.
Sverres Bansættelse og Kroning.
Det lader dog ikke til, at Erkebiskop Eriks Forestillinger til Paven for det
første gjorde nogen Virkning. Thi hverken indløb der strax nogen Bansæt
telse fra Paven, eller vovede Erkebiskop Erik paa egen Haand, som Eystein
forhen, efter sin Bortrejse fra Higet, at lyse Sverre i Ban, lige saa lidet som man
endnu i et Par Aars Tid seer Tegn til noget uvenligt Forhold mellem Sverre og
de øvrige Biskopper. Denne Taushed fra Pavestolens Side kan vel for en Deel
forklares af den Omstændighed, at Pave Clemens den 3die døde i Marts eller
April 11912, altsaa for tidligt efter Brevets Modtagelse til at kunne gjøre noget
ved Sagen, og at hans Eftermand, Coelestinus den 3die (Kardinal-Diakon af St.
Maria i Cosmidin Hyacinth), vel i det mindste i Førstningen var alt for meget
optagen med Forhandlingerne om Henrik den 6tes Kejserkroning og de siciliske
Anliggender, til at kunne henvende Opmerksomheden saa nøje paa de norske.
Han sendte vistnok endnu i sit første Embedsaar en Legat, Cinthius, Kardinal-
Presbyter af St. Laurents i Lucina, til Norden, — i vigtige Anliggender, som
en samtidig Forfatter ytrer sig, — og som en sildigere Forfatter angiver, til
Danmark, for at forlige dets uenige Fyrster; men om dette endog forholder sig
rigtigt, og skal det end, som nogle have antaget, betegne at hans Erende var
at megle Fred mellem Sverre og Kong Knut, og ikke mellem denne eller hans
1 Det er allerede ovenfor, (S. 36) antydet, at Overdragelsen af Kastelle-Klostret i Kongehelle til
Erkebiskoppen i Nidaros kunde skrive sig fra denne Tid. Og har man nu for Øje, hvorledes Erik og Abbed
Villjam i Ebelholt lagde Raad op sammen, og hvorledes Absalon tog sig af Erik i hans Trængsel, ligger
det meget nær at formode, at Villjam paa Absalons Anbefaling har overdraget ham hiint Kloster, for
dog at skaffe ham nogen Indtægt, og at Nikolas, efter sin Tiltrædelse af Biskopsstolen, var lige saa vil-
lig som skyldig til at bekræfte Overdragelsen.
1 Tiden for Clemens’s Død angives forskjelligt. Paalideligst er vel den samtidige Benedikt af Peter-
boroughs Angivelse, Onsdag d. 10de April. Tilskrev nu Erkebiskop Erik Pave Clemens, som man seer,
efter sin Ankomst til Danmark, altsaa sidst i 1190, er vel Brevet neppe kommet til sit Bestemmelsessted
førend først i 1191. Men da nærmede allerede Kong Henrik sig (han var i December i Milano), for at
tåge det siciliske Rige i Besiddelse, og da Clemens i Januar 1191 forlenede Modkongen Tancred af Lecce
med dette Rige, har han havt nok at tænke paa, hvortil vel og kom Sygelighed før hans Død; man kjen-
der i det mindste ikke med Bestemtlied nogen Bulle eller Skrivelse af ham, udstedt efter ste Februar 1191.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
