Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 SVERRE SIGURDSSØN
og Erik fra i denne Sag at handle ganske saaledes, som de havde Lyst til, og
man maa da nærmest gjette paa, enten at maaskee Absalon og den danske Konge
selv netop for hiint Togs Skyld, hvori deres egne Frænder deeltoge, endnu ønskede
at holde gode Miner med Sverre, eller at begge Erkebiskopper ej vare saa fuld
kommen sikre paa Medhold af Paven, som de kunde ønske. Dette kan nu deels
ligge deri, at Sagen i sig selv endnu ikke var saa reen og klar, at Paven, der over
hoved var en godmodig, føjelig Mand, ønskede at tåge et bestemt Parti, deels
maaskee og i den Stilling, Absalon, som Lederen af den danske Politik, indtog
i Biskop Valdemars Sag. Thi at Paven i det mindste i Førstningen, og førend
denne aabenbart optraadte som Oprører, tog ham i Beskyttelse, kan sluttes af
et endnu tilstedeværende Brudstykke af en pavelig Skrivelse til Kong Knut i
Danmark1, hvor der klages over at Knuts Broder, Hertug Valdemar, voldeligen
havde frataget Biskoppen og hans Kirke Borge, Besiddelser og flere Ejendomme;
Bebrejdeiser, der aabenbart sigte til den mellem begge Navnerne opstaaede Tvist
om Bestyrelsen af Sønderjylland, eller om hvad der af dette skulde ansees at
høre Biskopsstolen, og hvad den kongelige Lensherre til. Da vi nu, som ovenfor
nævnt, finde Sverre paa Biskoppens Side, kommer han altsaa derved middelbart
paa samme Side, som Paven selv, og dette maatte dog, om Paven end ikke var
ham gunstig og nok ved Lejlighed havde i Sinde at ramme ham, dog for en Tid
tilbageholde dette Uvejr2. Og under disse Omstændigheder bliver det da sand
synligt, at hvis Kardinal Cinthius’s Sendelse virkelig havde et politisk Øjemaal,
har dette for en væsentlig Deel kun været at megle i Biskop Valdemars Sag, og
saaledes været mere til Fordeel for Sverre end imod ham. Erkebiskop Erik for
blev imidlertid hos Absalon, ventende paa bedre Tider, og deeltog med ham,
som man erfarer, i kirkelige Forretninger, f. Ex. Indvielsen af Gumløse Kirke i
Skaane3. Han var uheldig nok til at faa en Øjensvaghed, der omsider gjorde
ham ganske blind4, og som vel ogsaa har hindret ham meget iat gaa frem med
den Kraft, han ellers vilde have lagt for Dagen. Dog vare han og hans Venner
fremdeles utrættelige i at agitere mod Sverre, og at Biskop Nikolas i al Hemme-
1 Pertz Arcbiv VII. 884. Af Skrivelsen har man kun Begyndelsen, der lyder saaledes. «Fra vor vær-
dige Broder Valdemar, Biskop i Slesvig, er det os meldt, at din Broder Hertug Valdemar voldeligen havde
frataget ham hans Kirke, Borge, Besiddelser ... og flere Ejendomme .. . Det er dateret Lateran, og er
aabenbart udstedt før Biskoppens Fængsling, altsaa i 1191 eller 1192.
8 Man seer ogsaa af Kong Knuts, ved Abbed Villjam skrevne Brev til Paven, der sandsynligviis er
afsendt sidst i 1193 (Langebek Ser. VI. 58), at Kongen i det mindste var temmelig usikker paa, hvad
Paven tænkte om Biskop Valdemars Fængsling, og beklager at han ikke har hørt det mindste fra ham
til Svar paa den Fremstilling deraf, Erkebiskop Absalon havde givet.
• Dette var den 26de Oktober 1191, se Langebek Ser. V. 377.
« Sverres Saga Cap. 120.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
