Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1197. FORFALSKNING AF EN PAVELIG BULLE 267
Vel kunde det være muligt, at det virkelig var lykkets Thore og Richard at om
stemme Coelestin, der, af Naturen føjelig, ogsaa overhoved i denne Sag synes
at have viist sig meget lemfældig og langmodig, og ikke egentlig at have havt Lyst
til at gaa til den Yderlighed, som Erik og Absalon ønskede, og hvortil hans Efter
følger, den ivrige Innocentius, strax gik efter sin Ophøjelse paa Pavestolen; men
da man dog ikke vel kan tiltro Innocents at have sagt nogen vitterlig Usandhed,
medens han som Kardinal lige fra 1191 maa have havt Anledning til at vide
nøje Besked om de Skrivelser, der udfærdigedes fra Kurien, er det neppe sand
synligt, at Sverres Sendebud have udvirket nogen Tilbagekaldelse af Bansæt
telsen, og at de Skrivelser, de bragte hjem med sig, virkelig have været for
falskede, hvilken Bedrift, som Innocents selv fortæller i en Skrivelse til alle Erke
biskopper1, da gik meget i Svang, og som udøvedes blandt andre af en i Erke
biskop Galfred af Yorks Tjeneste staaende Gejstlig, der just i den Tid opholdt
sig i Rom2. Det er imidlertid ikke hermed sagt, at Sverre selv fra først af var
vidende om Bedrageriet, eller at Sendebudene ved at skaffe sig Brevene have
handlet efter hans Instrux. Men man kan ikke fortænke ham synderligt i, at
han, naar han først havde faaet Brevene, anvendte dem til sin Fordeel, om han
end havde en Anelse om, at det ej hang saa rigtigt sammen med dem. Han be
tragtede den Maade, hvorpaa Erkebiskoppen gik til Verks mod ham som under
fundig og utilbørlig; han paastod, at Erik og hans Venner ved falske og over
drevne Beskyldninger søgte at bringe Paven til Skridt, som han, rigtigt under
rettet om Forholdene, ej vilde have foretaget, og han havde endelig i det aaben
bare Oprør, for hvilket Nikolas nu stod i Spidsen, tydeligt Beviis paa, hvor lidet
nøjeregnende hans Fiender vare med de Midler, de anvendte mod ham. Og saa
ledes regnede han det vel heller ikke saa nøje med de Midler, han anvendte til
sit Forsvar.
52. Harald Jarl paa Orknøerne underkaster sig, og afstaar HjalUand,
Paa Mødet i Bergen 1195 havde, som ovenfor berettet, ogsaa Jarlen Harald
Maddadhssøn, Biskop Bjarne, og de fornemste Mænd fra Orknøerne indfundet
sig, for at søge Forlig med Kong Sverre, der havde truet at ville bekrige Øerne
til Straf for den Bistand, Hallkell Jonssøn og de øvrige Oprørere der havde fundet.
Det vækker en ikke ringe Forestilling om den Magt, hvoraf Sverre nu var i Be
siddelse, og den Anseelse, hvori han og hans Rige stod, at den blotte Trusel med
alvorlig Straf kunde bringe en saa selvraadig og herskesyg Mand, som Harald
1 Innocents den 3dies Brev I. 235. * Dette berettes i Baroniug’s Annaler 1195, No. 20.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
