Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1197. THING I GRØNINGESUND. SLAG I OSLO 279
Efter denne Tale hævedes Thinget; Bønderne rejste hjem, og Birkebeinerne
saavel som Ledingsfolkene vendte tilbage til Skibene. Snart fik man god Vind,
og Kongen lod blæse til Afsejling. Rejsen gik nu saa hurtigt langs Kysten og
ind ad Oslofjorden, at Flaaden allerede Jakobsmessedag om Aftenen (25de Juli)
kastede Anker ved Hovedøen1. Baglerne laa inde i Oslo med hele sin Styrke.
Morgenen efter gik Kongen op til Klostret og lydde Messe; da han kom ned igjen
til Skibene, holdt han Huusthing med sine Folk, underrettede dem om at han
vilde angribe Baglerne, og foreskrev, hvorledes Angrebet skulde skee, nemlig paa
tre Punkter. Hans Søn Haakon, der nu aller først nævnes som Deeltager i nogen
Strid, (Sigurd synes ej at have været med ved denne Lejlighed) skulde med alle
Smaaskuderne, der ikke ståk saa dybt, ro ind til Leret indenfor Nonneklostret;
her skulde han gaa i Land og fra den nordlige Side trænge ind i Byen, for at komme
dem, der stode paa Bryggerne, i Ryggen. Lendermændene Oregorius Jonssøn,
Sigurd af Modastad (paa Frosten) og Eystein Ragnvaldssøn skulde lægge til ude
paa Øren, ved Mariekirkegaard og Elve-Osen, og her trænge op ad den søndre
Gade. Selv vilde han med den øvrige Deel lægge op til Bryggerne, hvor han
antog at ligeledes Fiendens Hovedstyrke stod. Derpaa lod han blæse Hærblæst,
og hele Flaaden roede ind, først samlet, siden deelte den sig saaledes som han
havde foreskrevet.
Biskop Nikolas ordnede imidlertid Baglernes Fylkinger og bestemte, hvor
enhver Afdeling skulde tåge sin Plads. «Sigurd Jarlssøn og Hallvard af Saastad»,
sagde han, «skulle med Oplændingerne stille sig i Fylking indenfor Nonneklostret,
for at hindre Fienden fra at gjøre Landgang der; Kolbein Strinev og Anund Lunns
Sønner skulle med den kjekkeste og haardeste Skare passe paa Broen2 at Fienden
ikke ad den Vej kommer ind i Byen, om han skulde lægge til ude ved Trælle
berg; men Kongens Fennike og mine egne Folk saavel som Bymændene skulle
forsvare Bryggerne og det yderste af Øren3. Sverre har ikke saa mange Folk
1 Dagen angives saaledes: «Jakobs messudags aftan». Dette Udtryk er noget tvivlsomt, da det
maaskee ogsaa kunde betyde «Aftenen før Jakobsmesse». Men da der staar «messudags aftan», ikke
messu aftan, er det dog vel rettest at forklare Udtrykket saaledes som det ovenfor er skeet, især da
Tiden, paa hvilken Flaaden tilbagelagde Vejen fra Bergen til Oslo, lige fuldt bliver kort nok; Sverre
kom nemlig ikke afsted førend Margretemesse (20de Juli), laa enda mindst en Dag stille ved Bukken
(i Grøningesund), og ankom dog senest den 25de Juli til Hovedøen. Dette er ikke mere end 4 eller 5
Dage. Paa denne Maade forklares det ogsaa lettest, hvorfor Delingen af Byttet ikke fandt Sted førend
den paafølgende Tirsdag (d. 29de), thi naar Slaget stod den 26de (Løverdag), kunde man ej begynde
paa at samle Byttet førend Mandag (den 28de), og Delingen skede da Dagen efter.
2 Dette er Geitabru eller Gedebroen over Oslo-Elven. Om Beliggenheden af Oslos Hoveddele se
for øvrigt ovenfor B. VI. 144, 318.
3 Her ere Flatøbogen, Eirspenill og Skaalholtsbogen fulgte. Hovedkodex af Sverres Saga angiver,
som sædvanlig, Lokaliteterne aldeles forvirret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
