Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1198. BERGENS-SOMMEREN 299
Vold. Han begav sig med 120 Mand ned i Byen; de toge Chorkaaber i Kirkerne,
iførte sig dem, og gik nu i smaa Flokke paa fire eller fem, i det højeste 6 Mænd,
over til Mimkeliv, hvor de gjemte sig i Nærheden i en Lade, medens nogle Faa,
der stilledes ud for at spejde, toge Munkekapper paa sig, og gik hist og her, to
og to, iagttagende de Bagler, som gik i Land. Først kom kun deres Svende efter
Brændefang, men Birkebeinerne grebe dem alle sammen, og dræbte eller lem
læstede dem, saa at de ikke kunde komme tilbage og røbe dem. Siden kom en
Prest. Birkebeinerne omringede ham, og spurgte om Biskoppen agtede sig i
Messe. Presten svarede, at Biskoppen nok kom, naar han var færdig. Dernæst
kom en velklæd Mand, der gik temmelig nær forbi dem. Men han studsede ved
at see Munke med lave Sko og røde Hoser, og vilde derfor ikke gaa nærmere.
De spurgte ogsaa ham, om det vårede længe indtil Biskoppen kom. «Biskoppen
kommer nok», sagde han, «naar han er færdig, men hvad skal det betyde at
Munke gaa med lave Sko og røde Hoser?» «Der hændes saa mangt og meget nu»,
sagde de, men løb i det samme ind paa ham og toge ham fat. Det var deres
Hensigt at dræbe ham, men de vilde dog først have hans smukke Kjortel, og
begyndte at vrænge den af ham. Men derved kom han til at slippe løs, og løb
nu som en afsindig ned til Skibene og fortalte Biskoppen, hvilken Fare han var
undsluppen; til Tegn derpaa viste han et Broddskud, han havde faaet i Laaret,
og som var ligere, sagde han, til at være en Sending fra Birkebeinerne end fra
Munkene. Biskoppen, Reidar og mange andre anseede Mænd stode just færdige
til at gaa i Land, nogle vare endog allerede komne i Baadene, da de heldigviis
fik at vide, hvilken Fare der truede dem. Det klogt udtænkte Anslag mislykkedes
saaledes, og Sverre vendte tilbage til Borgen, men Baglerne iagttoge større For
sigtighed end før. Saaledes gik længere Tid hen med gjensidige Drillerier, om
trent af samme Slags, som de nys beskrevne, hvorved man indbyrdes dræbte
Folk for hinanden, naar og hvor man kunde komme til, men uden at det dog
ledede til nogen endelig Afgjørelse. Sverre havde imidlertid den Ærgrelse, at
mange af de Birkebeiner, der havde ligget paa Landet, gik over til Baglerne,
mange vistnok nødtvungne, men dog ogsaa flere frivilligt1.
Omsider bragte Baglerne en Plan til Udførelse, som de længe havde truet
med, men som under de daværende Omstændigheder var meget uklog, nemlig
at sætte Byen i Brand, thi derved maatte Indbyggerne, om de ikke forhen vare
Sverre gunstige, blive saa forbitrede paa Baglerne, at de for Alvor sloge sig paa
Sverres Parti. Baglerne paastode rigtignok at Bergensmændene understøttede
ham, og at det kun ved deres Hjelp var muligt at holde sig saa længe der, men
1 Sverres Saga, Cap. 149.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
