Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1199. SVERRE ANSKAFFER SIG EN NY FLAADE 325
eder.» Bønderne fandt det nok saa rimeligt, at Kongen ønskede at skaffe sig en
Flaade igjen, men ønskede dog, forinden de tog nogen Bestemmelse, at vide hvor
mange og hvor store Skibe han tænkte at lade bygge. Han svarede, at han havde
tænkt sig, at der for hvert af Thrøndelagens 8 Fylker byggedes eet Skib paa Bøn
dernes Bekostning, og at Bymændene saavel som Birkebeinerne selv (d. e. Kongen
og hans Stridsmænd) bekostede saa mange flere, som de kunde skaffe Midler til:
intet af Skibene skulde være mindre end paa 25 Hum, men heller, om muligt,
større. «Thi,» sagde han, «ved Thorsberg blev det mig altfor utaaleligt at Bran
derne paa Baglernes Skibe stode mig lige i Øjnene, nu saa jeg helst, at vore Skibe
næste Gang vare ligesaa meget højere end deres.» Kongen henvendte sig ikke for
gjeves til Thrønderne, der i denne hans Trængselstid viiste ham den samme Hen
givenhed og Troskab, som i hans lykkeligere Dage: et Forhold, der er dem og ham
selv lige meget til Hæder. Thi denne Bevilgning havde, som man kan see, intet
med Ledingen at bestille. De Skibe, hvorom her var Tale, skulde være langt større
end Ledingsskibene, og blive Kongens, ikke Bøndernes, Ejendom; her var altsaa
Spørgsmaal om et overordentligt Krigsstyr, fra hvilket Bønderne kunde have
sluppet ved at forlade Sverre og gaa over til Baglerne. Morgenen efter kom de
sammen i Olafskirken for at overlægge om Sagen, og regne efter, hvor stor Bekost
ningen vilde blive. De fandt da, siger Sagaen, at der ikke kom saa meget paa hver
Mand, og besluttede, villigt at udrede det forlangte. De gave saaledes Kongen det
Svar, at ingen Bekostning skulde fra deres Side spares i hvad han fandt nødvendigt.
Da Kongen havde modtaget dette glædelige Tilsagn, lod han Skibsbygningsarbejdet
saa snart som muligt sætte i Verk, thi ingen Tid var at spilde. Allerede strax
efter Paaske (Bde April) havde man faaet 8 store Skibe optømrede, sex ude paa
Øren, eet i Kongsgaarden, og eet i Biskopsgaarden. Det, som rejstes i Kongsgaar
den, var størst, dog kun paa 25 Rum, og fik Navnet Ognarbranden (Skræk-Branden);
de øvrige holdt vel heller ikke meer end 25 Rum, men de byggedes alle høje i For
hold til Rumtallet. For end snarere at faa en nogenlunde brugelig Flaade i Stand,
lod Sverre ogsaa nogle Fragtskibe dele paa tvers, og forlænges i Kjølen, saa at
de kunde rumme en heel Rad Aarer paa hver Side, ligeledes lod han i al Hast ud
ruste alle de Skibe der fandtes i Byen, og paa nogen Maade syntes anvendelige til
Krigsskibe. Desforuden sørgedes der, som sædvanligt, for Byens Befæstningj
ved Enden af Broen paa By-Siden opførtes et Kastell, og der oprejstes to Val
slynger, en ude paa Øren og en anden ved Elven1.
1 Der staar ikke udtrykkeligt, at Bro-Kastellet opførtes just nu, men da det ej omtales ved nogen
tidligere Lejlighed — 1179 tales der endog udtrykkelig alene om Gjerdet ved Bro-Enden, se ovenfor S. 90
og Sverre desuden nu efter Ødelæggelsen af Borgen paa Steenbjergene trængte til flere Befestninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
