Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1200. BONDEOPSTAND I VIKEN 337
paa Raumarike, Vestfold, Grenland og i Thelemarken m. m., saavel som Byen
Tunsbergs Borgere deeltoge. Det avtaltes, at Bønderne hver i sit Landskab paa
een og samme Dag skulde dræbe de kongelige Sysselmænd, som vare tilstede
iblandt dem, og derpaa alle tilsammen rykke væbnede mod Kongen i Oslo. Uagtet
Deeltagerne vare saa mange, oplagdes dog alle disse Raad med en saa merkelig
Hemmelighed, at Kongen og hans Mænd ikke fik mindste Nys derom, førend
Oprøret kom til Udbrud; ja den første Aftale var, forunderligt nok, endog gjort
paa et Møde, Hovedmændene holdt i Hallvardskirken, altsaa næsten under Kon
gens egne Øjne. Men dette viser, hvor heftigt og almindeligt Hådet mod Sverre
maa have været i disse Egne. Paa den bestemte Dag (Onsdag den Iste Marts)
dræbtes Sysselmanden Benedikt med hele sit Følge i Tunsberg, Olaf Smjørkoll
med sine Mænd paa Varna1, Peter Lukasbroder, selv niende, i Aamurd2, og endnu
flere, hver paa sit Sted; paa Vejene, som førte til Byen, sattes der Vagter, for at
ingen Etterretning derom skulde komme til Oslo. Om Fredagen kom der dog et
Rygte for Kongen om at Bønderne skulde have sammenrottet sig. Han vilde i
Førstningen ikke tro det, men lod dog det indkomne Ledingsfolk eftertælle, og
da viste det sig, at alle de, der havde hjemme i de nærmeste Hereder, vare borte.
Kongen lod sende Bud efter dem, men man saa hverken til dem Løverdag eller
Søndag. Søndags Kveld (d. ste) kom en Bonde ned oppe fra Landet, og bragte
Kongen den første sikre Etterretning om Oprøret; han sagde, at han selv havde
seet en Bondehær, der allerede var i fuld Anmarsch vestenfra og at den sikkert
vilde være i Byen endnu samme Nat, eller i det aller seneste næste Morgen tid
ligt. Da lod Kongen baade sine egne Folk, Bymændene og de tilstedeværende
Kjøbmænd fra andre Egne blæse sammen, berettede hvad der var paa Færde,
og opfordrede Borgerne og Kjøbmændene til at staa ham bi, især da det nu gjaldt
at forsvare deres egen Ejendom og Frihed. Alle lovede at gjøre deres bedste,
hvorpaa den hele forsamlede Mængde blev fordeelt i bestemte Tropper, og fik
Befaling at spise til Aften, for at være rede og møde frem, saasnart de hørte Krigs
luren. Der blev ogsaa udstillet Vagter til Hest paa alle Kanter, medens Borgerne
Hallkell af Anger. Af disse nævnes Aamunde Burst senere som Krigshøvding. Thord Ulfgestssøn var
sandsynligviis en Broder af Thorlak Ulfgestssøn fra Tunsberg, der var med at ødelægge Varbelgerne ved
Bristein, se ovenfor. Hallkell var fra Angersheredet d. e. det nuværende Sande Sogn. Gaarden Thumn,
hvor Simon Lagmand boede, var enten den nuværende Herregaard Thom i Smaalenene, eller Gaarden
af samme Navn i Vestby Prestegjeld. Simon nævnes endnu som Lagmand i et Brev, udstedt af Kong
Philip omkring 1208, se Dipl. Norv. I. No. 3.
1 Der staar i Udgaven «å Vorum», hvilket vistnok er Fejlskrift eller Fejllæsning for «å Vdrnu». Varna
var, som bekjendt, omtrent det nuværende Rygge Prestegjeld.
* I Saga-Udgaven staar Aums, hvilket sikkert er Fejllæsning for Amurs, d. e. Aamurd eller Aabygge
Skibrede, det nuværende Borge Sogn i Smaalenene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
