Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1200. SLAG MED BØNDERNE I OSLO 341
lig i Sammenligning med Bøndernes Masser, at den saa ud som en Haandfuld
Folk, og han frygtede for at den vilde blive omringet, hvis den trængte sig for
meget sammen. Thi man troede næsten at kunne regne 20 Fiender mod hver enkelt
Birkebein. Kongen lod blæse i Luren, og sagde: «Nu frem, alle Christsmænd,
Korsmænd, og den hellige Olafs Mænd; gaar adspredte!»1 Selv sad han paa en
bruun Hest, iført en god Brynje med et sterkt Pandser uden om, og over dette
en rød Vaabenkjortel; paa Hovedet havde han en vid Staalhue af det tydske
Slags, med Pandserhue og Brynkolle (Halsbedækning)2 derunder, Sverd ved Siden
og Kesje i Haanden. Han red frem i Spidsen for sine Mænd, saa at Hestens Bringe
rørte Bøndernes Skjolde, og paa begge Sider af ham styrtede Birkebeinerne ind
paa dem med dragne Sverd. Det viste sig nu som sædvanligt, hvor stor Over
legenhed disciplinerede, vel anførte Tropper have over uøvede og slet anførte,
om end disse ere langt talrigere. Bønderne i de forreste Rækker kunde ikke ud
holde Angrebet, og søgte uvilkaarligt at stikke sig bag de andre; ved den derover
opkomne Forvirring glemte de at dække sig tilbørligt, og Birkebeinerne benyttede
sig heraf til at hugge ind paa dem med saadan Virkning, at Mandfaldet snart
blev alene paa deres Side, og den hele Hær omsider styrtede forfærdet tilbage til
Akershagen, forfulgt af Birkebeinerne, der hugg dem i Ryggen saaledes at deres
Lig laa strøede vidt og bredt ud over Isen.
Men hermed var ikke Faren over. Medens Birkebeinerne kæmpede paa Akers
hagen, kom imidlertid en ny, vel bevæbnet og betydelig Oprørshær til; det var
Tunsbergsmændene og alle de øvrige Kystboere paa den Kant, der havde taget
Søvejen, og havde landet ved lisbredden strax udenfor Hovedøen, hvor de gik
op og stevnede ind efter, i den Hensigt at forene sig med den nys slagne Hær,
som de havde troet vilde holde Stand, indtil de kom. Der synes saaledes at være
truffet en bestemt Aftale om den Stilling, hver Oprørshob skulde indtage, og det
maa derfor og være i Følge af denne Aftale, at Raumerne først forenede sig med
Vestfoldingerne og Thelebønderne, og derefter, som vi have seet, trak sig ned paa
Isen. Kongen befalede strax at gaa de Nyankomne i Møde, og lod Luursvendene
blæse af alle Kræfter. «Vi faa nok endnu», sagde han, «noget at bestille, og Hvile
tiden er kun kort, men denne Hob er dog langtfra saa sterk som den forrige, og
det skal ikke gaa den bedre». Birkebeinerne ilede ud paa Isen saa raskt, som om
de nu først vare komne til Strid. Tunsbergsmændene flokkede sig sammen og gjorde
1 Dette var paa det nærmeste St. Olafs Løsen i Slaget paa Stiklestad, se ovenfor B. IV. S. 322.
* Ordet bryn (brynja) der danner det første Sammensætningsled, betegner alt hvad der er af samme
Material som Brynjen, nemlig af smaa Jernringe, der gribe i himmelen. «Brynkolla» (af det franske col,
Hals) er en Halsbedækning af dette Material.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
