Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1200. SLAG MED BØNDERNE I OSLO 343
der fik høre meget ilde; det var kun liden Udsigt, meente Kongen, til at Birke
beinerne i ham vilde faa nogen god Høvding, naar han saaledes vanslægtede fra
sine Forfædre; han anvendte den gamle Skalds Ord «ulig er du dine Forfædre,
de som fordum fremdjerve vare». «Og I Birkebeiner,» sagde han, «ligne ikke de
gamle Birkebeiner, der hjalp mig at vinde Landet fra Kong Magnus; ikke jeg en
gang kunde gjøre dem tilpas i hine Slag, nogle meente at jeg var alt for forsigtig,
de fleste endog at jeg var frygtsom, — skjønt rigtignok «sjelden den er kjek i
Alderdommen, som i Ungdommen er modløs»1; — saa ofte vi derimod nu slaaes
er jeg altid først, og de ansees for hele Karle, som holde sig jevnsides ved mig:
dem takker jeg for deres gode Hjelp, I derimod ere dem ulige; de have sejret,
I derimod ladet eder jage; sætter nu raskt efter Bønderne og giv dem Bagslag,
siden flinkere Folk end I have jaget dem paa Flugt!» Med disse Ord forlod han
Kirkegaarden, for at drage imod Bønderne paa Vaakeberg. Mange, hvem rimelig
viis endnu nogen Skræk sad i Blodet, kyssede de Kirker, de kom forbi. Da Sverre
saa det, kunde han ikke bare sig for at udbryde: «hvor dog I Birkebeiner nu ere
blevne langt andægtigere end før; nu lader det til at I skulle kysse hver Kirke, I
komme til, ellers pleje I som oftest at agte Kirkerne lidet nok.» Kongen tog Vejen
op gjennem Smaagaderne, hvor hans Mænd fik en heel Deel Bønder fat. De, der
stode paa Vaakeberg, forsøgte vel at sætte sig til Modværge, men toge snart Flug
ten, idet mange endog kastede Skjoldene fra sig, for at komme desto hurtigere
afsted. Dette gjorde at Antallet af deres Faldne ej stod i noget Forhold til Mæng
den; imidlertid faldt dog en heel Deel, og mange af Ligene bleve ikke fundne
førend ud paa Vaaren, da Sneen gik af.
Endnu engang lod Sverre blæse sit hele Mandskab sammen paa Martestokke,
hvor han gav alle Mand Befaling til at sætte sig ned og hvile, medens der sendtes
Folk ned til Byen for at hente Mad og Drikke. Dette var ved Noons Tid (Kl. 3);
mange af de saarede benyttede sig af Hvilen1 til at forbinde deres Såar. Men Hvilen
blev kun kort. Over i Akershagen saa man hvorledes de flygtende Bondehobe
efterhaanden kom sammen fra alle Kanter, indtil de tilsidst dannede en anseelig
Hær nede ved liskanten. En Stund var det uvist, hvad Bønderne havde i Sinde,
thi de raadsloge om hvad der var at gjøre, og nogle, som allerede havde faaet
nok af Kampen, vilde hjem igjen. Men de mere haardnakkede vilde endnu prøve
en Dyst, da Birkebeinerne, som de sagde, nu vistnok vare saa trætte og saarede,
og have lidt saa stort Folketab, at det var en let Sag at faa Bugt med dem. De
undrede sig meget over at det ej var faldet nogen ind at dræbe Kongen, da han,
1 Dette er et Citat af Digtet Fåfnismél i den ældre Edda, Str. 6. Man seer saaledes deraf, at Edda-
digtene endnu var almindelig bekjendte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
